Fordampningsvarme er den varmemængde, der skal tilføres for at omdanne en given mængde væske til dampform. Fx er vands fordampningsvarme ved 100 °C og 1 atm 2257 kJ/kg.

Eksempel

Hvis man sætter en gryde med 1 liter (1 kg) vand på komfuret, skal der tilføres ca 4,18 kJ for hver grad, temperaturen stiger. Når man når en temperatur på 100 °C, starter fordampningen, og nu kræves der 2257kJ for at fordampe al vandet i gryden. Så længe fordampningen finder sted, forbliver vandets temperatur på 100 °C. Først når alt vandet er fordampet, kan gryden fortsætte med at blive varmere.

Med en kogeplade på middel varme (500W = 500 J/s) vil det tage ca. 11 minutter at varme vandet op fra 20 til 100 grader, idet der ses bort fra varmetab til omgivelserne, og temperaturen vil forblive 100 grader i ca. 75 minutter, mens alt vandet fordamper.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig