folkeskolen

Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og inklusion er tre begreber, der er helt centrale i folkeskolens virksomhed. De er tæt forbundne med hinanden, for inklusion kan ikke realiseres uden undervisningsdifferentiering og et vist mål af specialundervisning, idet ikke alle tidligere specialundervisningselever kan have et rimeligt udbytte af en inkluderende undervisning.

Hvor begrebet inklusion kan ses som en vision om fællesskab, opfatter mange specialundervisning som kompenserende for læringsvanskeligheder af forskellig art, mens undervisningsdifferentiering er et princip om varieret undervisningstilrettelæggelse.

Fravær gør det svært at følge med i skolen. Reglerne om fravær i folkeskolen skal være med til at sikre, at forældre sørger for, at deres barn kommer i skole. Fravær kan være et tegn på, at eleven ikke trives i klassefællesskabet. Skolen kan bruge fraværsregistreringer til at opdage tidlige tegn på mistrivsel og dermed sætte tiltag i gang, der kan styrke elevens trivsel, tilhør i klassen eller faglige motivation.

Når ulovligt fravær, som ikke skyldes sygdom, konstateres, skal skolen kontakte forældrene eller kommunen.

• Læs mere om specialundervisning, undervisningsdifferentiering

Der er i 2006 udarbejdet obligatoriske digitale nationale test i en række centrale fag: dansk, matematik, engelsk, naturfag. Der er desuden opstillet fælles nationale mål for elevernes kundskabs- og færdighedstilegnelse, der udgør grundlaget for evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen og for kravene ved de afsluttende prøver. Disse test er ved at blive reviderede til Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Der gennemføres afgangsprøver og udvidede afgangsprøver ved udgangen af 9. og 10. klasse. Resultaterne af prøverne kan være vigtige for fortsættelse i uddannelsessystemet. Man kan bestå eller ikke-bestå prøverne. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven aflægge otte obligatoriske prøver. Eleven skal opnå en gennemsnitskarakter på 2,0 (ingen oprunding) i de otte prøver.

Hvis en elev snyder ved en prøve, kan eleven efter individuel sagsbehandling idømmes sanktioner, som kan spænde fra en advarsel eller – i sidste ende – bortvisning fra skolen.

Undervisningsministeriet udsender en vejledning til elever om mange praktiske forhold vedrørende prøverne: ”Når du skal til prøve”.

Den løbende evaluering er en væsentlig social teknologi i styringen af folkeskolerne, idet den kan være virksom i relationerne mellem elever, lærere, forældre, skoleleder, kommune og ministerium/styrelse.

• Læs mere om nationale test, folkeskolens afgangsprøve, folkeskolens udvidede afgangsprøve, styring af folkeskolen

Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Begrebet anvendes hyppigt i vurderingen af børns og unges udvikling.

Dette tema er i de senere år dukket op oftere og oftere i pressens beretninger om gruppers og enkeltpersoners oplevelse af underskud, mismod eller stress og ofte berettes om sammenhæng mellem sådanne oplevelser og oplevelse af deltagelse eller eksklusion af fællesskaber. Det er ofte et tema, når elever beretter om deres forhold til skolen og deres relationer til andre elever i nutidens skole og dens udstrakte brug af bærbare computere og digitale læringsplatforme i undervisningen og ved testene.

Derfor har Undervisningsministeriet udviklet et instrument til måling af elevtrivslen. Den nationale trivselsmåling som eleverne i alle folkeskolens klasser skal gennemføre hvert år. Målingen skal give et billede af, hvordan eleverne trives i folkeskolen og er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til at arbejde systematisk med trivsel.

Man skal have lærereksamen for at kunne undervise i 1.-10. klasse og pædagoguddannelse for at kunne undervise i børnehaveklassen.

Pædagoguddannelsen er 3,5-årig, og ca. det første år er fælles; derefter skal den studerende vælge retning. Den specialisering, man skal vælge for at kunne arbejde i folkeskolen, hedder skole- og fritidspædagogik.

I 2002 oprettedes meritlæreruddannelsen, der giver mulighed for at efteruddanne sig som folkeskolelærer, hvis man har afsluttet en relevant uddannelse.

Lærere og pædagoger må samarbejde i skolen hen over faglige forskellige interesser og arbejdsmæssige og økonomiske vilkår.

Sammen med folkeskolens pædagogiske forestillinger kan man med beskrivelserne af professionsuddannelserne få indtryk af, hvilke faglige, didaktiske og relationsmæssige kvalifikationer personalet i skolerne må have.

• Læs mere om lærer, lærerråd og pædagogisk råd, læreruddannelser, meritlæreruddannelsen og pædagog

Skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og via sin ledelsesret er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte.

Konkrete beslutninger vedrørende skolens elever omfatter fx beslutninger om standpunktskarakterer, klasse- og holdindplacering, henvisning til specialundervisning og iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden og hører under skolelederens såkaldt selvstændige kompetence.

• Læs mere om skoleledelse

Ved alle skoler med 5. eller højere klassetrin kan eleverne danne et elevråd. Formel elevmedbestemmelse i skolen går tilbage til 1970, hvor elevrepræsentanter fik adgang til at deltage i skolenævnsmøder, senere videreført i skolebestyrelsesarbejdet. I år 2000 fik elevrådet ret til at udpege repræsentanter til skolens interne udvalg.

• Læs mere om elevråd

Ved hver skole er der en skolebestyrelse. Den består siden 1990 som regel af 5-7 forældrerepræsentanter, to elevrepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter samt skolelederen og dennes stedfortræder med sekretærfunktion.

Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, bortset fra personale- og elevsager, og sikrer derved, at enkeltdispositioner ikke afviger fra gældende regler. Den fastsætter principper for undervisningens organisering, forældresamarbejdet, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik mv. samt for skolefritidsordningens virksomhed.

Skolebestyrelsen fastsætter også skolens ordensregler og værdiregelsæt og godkender skolens årsbudget og valg af undervisningsmidler.

• Læs mere om skolebestyrelse

Kommunalbestyrelsen beslutter de økonomiske rammer for kommunens skolevæsen, bl.a. antal skoler, klasser og lærere, og den godkender læseplaner og udstikker generelle retningslinjer for skolernes virksomhed, dels i den lokale skolestyrelsesvedtægt, dels ved budgetbemærkninger, kompetencefordelingsplaner og lignende. Folkeskolens pædagogiske personale ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen, som har arbejdsgiverkompetencen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger desuden skolestrukturen, inddeling i skoledistrikter, skoledagenes antal og placering, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og rammer for specialundervisning samt skolefritidsordning mv.

Fra 2007 har kommunalbestyrelsen udarbejdet en årlig kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og kommunalbestyrelsens eventuelle opfølgende handlingsplaner. Kvalitetsrapporter og handlingsplaner med de enkelte skolers bidrag samt skolebestyrelsernes udtalelser hertil drøftes og vedtages på et kommunalbestyrelsesmøde, og rapporten offentliggøres på internettet.

Folkeskolens grundlæggende opgave er så vigtig på samfundsmæssigt niveau, at den er genstand for en konstant professionel og offentlig debat.

Debatten har gjort folkeskolen til genstand for ikke alene et folkeligt engagement, men også rettet fokus mod, hvordan folkeskolen fremover kan løfte opgaven med at give eleverne den nødvendige basisuddannelse i en globaliseringstid. Medvirkende til denne bekymring er, at mange uddannede lærere har forladt skolerne efter 2013, så omfanget af timer, som varetages af ikke-læreruddannede undervisere, ifølge Danmarks Lærerforening er steget til 18 % (2024).

Bekymringen har ført til politiske initiativer, hvor yderligere reformer planlægges.