Under Det Store Spring Fremad (især i 1958-59) oprettedes de såkaldte folkekommuner i Kina. Folkekommunerne var økonomiske og administrative enheder. De dækkede ca. ti landsbyer. Grundenheden i folkekommunen kaldtes arbejdsholdet, som bestod af 20-30 familier.
Arbejdsholdet tog sig af jorden og udarbejdede produktions- og salgsplaner for afgrøder og husdyrprodukter. Næste organisatoriske trin i folkekommunen var brigaden bestående af 150-300 familier. Brigaden tog sig af de større landbrugsarbejder, vandingsanlæg, kanaler og mindre industrivirksomheder. Selve folkekommuneorganisationen skulle samle trådene, tage sig af administrationen, af de større industrivirksomheder i området, skolerne og koordinationen i forhold til andre folkekommuner.
Tanken var at lade industrialiseringen i Folkerepublikken Kina foregå i folkekommunerne. Det var en anden strategi, end den man havde lagt op til under femårsplanen 1953-57, hvor udviklingen af byernes erhvervsliv var i centrum. I folkekommunerne lagde man vægtpå, at koblingen mellem lokalsamfundene og industrialiseringen blev større.
Som resultat af strategien med folkekommunerne voksede der i 1958 over syv millioner små industrivirksomheder op i landsbyerne over det ganske Kina. Heri blev der produceret alt fra cement og stål over kunstgødning til forbrugsvarer. Strategien, antog man, ville have som konsekvens, at Kina i løbet af omkring 15 år allerede ville have overhalet Storbritannien på det industrielle område.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.