Focşani

Inden foreningen af Donaufyrstendømmerne i 1859 var Focşani som grænseby centrum for smugleri og lyssky forretninger. Smuglerne benyttede byens underjordiske netværk af tunneller til at undgå tolderne.

Nogle af forhandlingerne om sammenslutningen af de to fyrstendømmer fandt sted i Focşani i 1859. Man overvejede at gøre byen til hovedstad i de forenede fyrstendømmer, men valget faldt til sidst på Bukarest. En obelisk på Focşanis centrale torv, Piaţa Uniri, vidner om denne historiske begivenhed. På obelisken ses byens våbenskjold, der viser en okse og en ørn under en kongekrone med teksten Unirea Face Putera 'forening styrker'.

I 1881 afholdt de rumænske jøder den første zionistkongres i Focşani for at støtte tanken om et hjemland for jøderne i Palæstina. Den første zionistiske verdenskongres fandt sted i Basel i 1897.

I 1. Verdenskrig indgik Rumænien og Aksemagterne i december 1917 en våbenhvile i Focşani, efter at det lykkedes den rumænske hær at standse den tyske hær i det, der i militære kredse er kendt som Focşani-passet, som er det smalle sletteland mellem Karpaterne og Donaudeltaet ved byen Galaţi. Geografien gør det let at forsvare angreb fra både nord og syd.

I slutningen af 2. Verdenskrig (august 1944) havde den tyske og rumænske hær forberedt et forsvar mod Den Røde Hær ved Focşani-passet, som også hed Siret-linjen. Kong Michaels kup mod diktatoren Ion Antonescu den 23. august 1944, hvor Rumænien skiftede side i krigen, åbnede passet, hvorved Den Røde Hær på få uger kunne støde frem mod Bukarest, Sofia og Beograd uden at møde modstand.

Rumæniens bedst kendte arkitekt, Anghel Saligny (1854-1925), er født i Focşani. Han stod for opførelsen af broen over Donau ved Cernavodă (Karl den 1.s bro) samt for talrige andre veje og broprojekter. Saligny har lagt navn til Rumæniens nyeste infrastruktur program, Anghel Salignys nationale infrastrukturprogram, der modtager støtte fra EU. Programmet skal sikre modernisering af veje, kloakering og rent drikkevand i hele landet.

Carl Grunberg (1861-1940) grundlagde den såkaldte austromarxistiske skole i Wien, men han var født og opvokset i Focşani. Senere (1924) blev han leder af Frankfurterskolen (Institut für Sozialforschung).

Constantin C. Giurescu (1901-1977), født og opvokset i Focşani, blev en af Rumæniens mest berømte historikere. I 1950 fængslede det kommunistiske regime Giurescu i fængslet i Sighet.

George Simion (f. 1986) er leder af det højreradikale parti AUR (Alianţa pentru Unirea Românilor), som er det næststørste parti i det rumænske parlament. Han stiller op til præsidentvalget i maj 2025.

• rumænsk vin