Flamboyant stil
Vestfacaden af Treenighedsklosterkirken i byen Vendôme i Centre-Val de Loire-regionen i Frankrig. Vinduessprosserne og den netlignende udsmykning, som udgør trekantsfrontonen over facadens midterportal er præget af den flamboyante stils karakteristiske flammelignende former. Foto: 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Flamboyant stil er en sengotisk stilretning, der prægede 1400-tallets franske og flamske arkitektur og kunsthåndværk.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen 'flamboyant stil' kommer af det franske flamboyer, som betyder 'at flamme, blusse'. 'Flamboyant stil' betyder altså 'flammende stil'.

Også kendt som

Engelsk: flamboyant. Tysk: flamboyant stil, Flammenstyl, Flammenstil. Fransk: style ogival tertiare, style flamboyant.

Kendetegn ved flamboyant stil

Stilen er beslægtet med den engelske decorated style og kendetegnes ved en overdådig udformning af fx ribbe- og stræbesystemer samt af sprosser i bl.a. vinduer. Sidstnævnte kan typisk danne flammelignende spidsovaler, som også kaldes fiskeblærer.

Eksempler på stilen

Stilen er tidligt benyttet i vestfacaden på domkirken i Rouen (ca. 1370), mens eksempler på den modne stil er Notre-Dame i Louvriers og rådhuset i Brugge i Belgien (1376-1420).

Læs mere i lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig