Flagel er en lang, pisklignende celleudløber, der bruges til bevægelse hos mange encellede organismer og visse flercellede celler. Flageller findes hos både prokaryoter (bakterier og arkæer) og eukaryoter (protister, sædceller, visse alger m.fl.), men deres struktur og funktion adskiller sig mellem de to grupper.

Faktaboks

Etymologi
Ordet flagel kommer af latin flagellum, diminutiv af flagrum 'pisk'.
Også kendt som

flagellum

Flageller hos prokaryoter

Hos prokaryoter er flageller simple proteinstrukturer opbygget af flagellin og roterer som en propelskrue, hvilket muliggør bevægelse i væsker. De er forankret i cellemembranen via en motorstruktur.

Flageller hos eukaryoter

Hos eukaryoter består flageller af mikrotubuli arrangeret i et karakteristisk "9+2"-mønster og bevæger sig i bølgende bevægelser ved hjælp af motorproteinet dynein. Denne type flagel findes fx i sædceller, hvor den driver cellen fremad.

Flageller adskiller sig fra cilier, som også er mikrotubuli-baserede udløbere, men som ofte er kortere og findes i større antal på cellens overflade, hvor de typisk bruges til væskestrømning eller sensoriske funktioner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig