filmlov

Filmlov, lovgivning om biografer, filmproduktion og filmdistribution, herunder filmcensur. En filmlov er et udtryk for det offentliges interesse i at regulere de markedsmæssige mekanismer og formulere bestemte kulturpolitiske mål på filmområdet.

I USA er der ingen filmlov, og filmområdet fungerer næsten udelukkende på markedsmæssige vilkår. Europæisk film har derimod, især siden 2. Verdenskrig, været omfattet af støtteordninger og lovgivning til fremme af den nationale filmkunst. Siden 1980'erne har de europæiske lande også haft regler for koproduktion af film.

Den første danske filmlov er fra 1922, og både denne lov og de følgende fra 1933 og 1938 (med senere revisioner) omhandlede primært biografdrift. Men lovene før 1964 omfattede dog også støtte til filminstitutioner som Dansk Kulturfilm (1932-95) og Statens Filmcentral (1938-) og til oplysende og kunstneriske film, specielt kort- og dokumentarfilm.

Filmloven af 1964 betød en markant ændring af filmlovgivningen i Danmark. Film blev nu opfattet som en kunstart, og det kulturpolitiske sigte blev styrket, bl.a. ved oprettelsen af Det Danske Filmmuseum og Den Danske Filmskole.

De nuværende centrale institutioner blev fastlagt med Filmloven af 1972 (reguleret i 1982, 1989, 1991 og 1997). Lovens formål er at "fremme filmkunst og filmkultur i Danmark". Den væsentligste nyskabelse i denne lov var Det Danske Filminstitut, der via konsulenter og en bevilling på Finansloven støtter filmproduktion og i en periode desuden drev Det Danske Filmstudie og Det Danske Filmværksted. Se også Danmark (film).