Fastelavnsboller.
Fastelavnsboller.
Fastelavnsbolle fra La Glace
Moderne version af fastelavnsbollen med navnet "fastelavnsbolle a la Karen Blixen" med mokkatrøffel, ristede hasselnødder og kaffeskum. Fra konditoriet La Glace i København.
Fastelavnsbolle fra La Glace
Af /Ritzau Scanpix.

Fastelavnsboller er forskellige former for boller, der bliver spist op til fastelavn. De er i al fald siden 1500-tallet blevet nydt i dagene inden fasteperioden.

I dag sælges fastelavnsboller allerede fra midten af januar. Med udbredelsen af gourmetbagerier er der fra 2010’erne sket en yderligere udvikling af den oprindelige hvedebolle, der nu sælges i stadig nye smagsvarianter som lakrids, pistacie og havtorn. Dermed har højtiden fastelavn, der ellers primært holdes i hævd af børn og børnefamilier, fået tilføjet et kulinarisk indslag, der appellerer til den unge og voksne befolkning.

Fastelavnsbollens historie

Fastelavnsbollen er ligesom bl.a. juleboller og varme hveder et udtryk for, at hvedebrød indtil begyndelsen af 1900-tallet blev opfattet som en delikatesse, der var forbeholdt særlige lejligheder. Denne tradition deler danskerne med andre nordeuropæiske lande, hvor hveden – i modsætning til fx rugen – længe gav et relativt dårligt høstudbytte.

I 1600- og 1700-tallet blev fastelavnsboller som regel købt i bageriudsalg. De første trykte opskrifter på hjemmelavede fastelavnsboller findes i danske kogebøger fra 1840’erne, da det med støbejernskomfuret blev nemmere at bage i hjemmene. De tidligste opskrifter giver bageanvisninger til en bolle af gærdej med fyld af tørret frugt og krydderier.

Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med enten creme, flødeskum eller syltetøj er senere opfindelser fra 1900-tallet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig