Fantastik er en særlig fri brug af fantasien i kunstneriske arbejder.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af fransk fantastique.
Fantastik bruges som en uformel samlende betegnelse for science fiction, fantasy, horror og andre overnaturlige og fantastiske genrer, nogle gange også kaldt fantastiske fortællinger. Ordet fantastik skal ses som afledt af John Clutes forslag til det engelsk ord ‘fantastika’, som samlende betegnelse.
Begrebet fantastik skal ses i lyset af, at der findes en lang historik af fantastiske fortællinger, før begreberne horror, fantasy og science fiction blev introduceret. Ligeledes er der mange værker, forfattere og ikke mindst læsere, som bevæger sig på tværs af alle de fantastiske genrer.
I Danmark har fantastik også benævnt en fanorganisation af samme navn, som dog blev nedlagt i 2022.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.