Fænomenologi er en retning inden for moderne filosofi, grundlagt af Edmund Husserl. Ifølge Husserl er det filosofiens opgave at give en fordomsfri beskrivelse af det, som viser sig: fænomenerne.
En fænomenologisk undersøgelse af et emne er kendetegnet ved en nøje beskrivelse af de typiske måder, emnet kan fremtræde eller opfattes på. Undersøgelsen ser derimod bort fra de årsager, der kan ligge bag.
Fænomenologien er rent beskrivende og betjener sig ikke af årsagsforklaringer.
Fænomenologien opstod omkring år 1900 som en reaktion på dels positivismens videnskabssyn, dels tidens populærfilosofiske og metafysiske strømninger. Den stræbte efter at gøre filosofien videnskabelig og samtidig lade den bevare sin selvstændighed i forhold til fagvidenskaberne.
Begrebet havde tidligere været anvendt, fx af G.W.F. Hegel i værket Åndens fænomenologi, men i andre betydninger, der ikke længere er aktuelle.
Fænomenologien er en erfaringsfilosofi. Dens slagord, "til sagen selv", udtrykker et krav om, at man skal undersøge måden, hvorpå noget viser sig, før det indordnes i et begrebsligt system. Dette fører til en afvisning af alle spekulative metafysiske teorier.
Fænomenologien afviser også den traditionelle empirisme, altså idéen om at man tilegner sig viden om virkeligheden gennem sanserne: ifølge fænomenologerne bygger denne på fordomme om erfaringens natur snarere end på erfaringen selv.
Fænomenologiens hovedtema er bevidsthedens intentionalitet, dvs. bevidsthedens evne til at rette sig mod en genstand, så den fremtræder på en bestemt måde. Den tilstræber at give en karakteristik af forskellige slags fænomener, fx en fysisk genstand, en geometrisk figur, et tal, et menneske, livet, tiden eller et kunstværk, ud fra hvordan de fremtræder for bevidstheden. Fænomenologien registrerer ikke blot, hvilke egenskaber en genstand faktisk har men fastlægger, hvilke egenskaber en genstand af den pågældende type nødvendigvis må have.
I sit udgangspunkt er fænomenologien hverken idealistisk eller realistisk. Den beskriver fænomenerne, deres struktur og betingelserne for, at de kan fremtræde uden at tage stilling til, om de eksisterer uafhængigt af bevidstheden. Edmund Husserl udviklede imidlertid sin egen teori i en klart idealistisk retning.
Fænomenologien fremstilles undertiden som en særlig humanistisk videnskabsteoretisk retning, beslægtet med hermeneutik, som danner grundlag for studier af menneskers individuelle oplevelsesverden og subjektive forståelse af et emne.
Selv om fænomenologien har inspireret sådanne studier, adskiller de sig dog fra fænomenologiske undersøgelser i filosofisk forstand, der sigter mod at se bort fra de tilfældige træk ved menneskers oplevelser og beskrive generelle og fælles, om muligt kulturuafhængige, træk ved fænomenerne.
I modsætning til hermeneutikken antager fænomenologien også typisk, at det er muligt at beskrive et niveau i erfaringen, der går forud for fortolkning og begrebsliggørelse; det omtales gerne som før-refleksiv erfaring.
Med inspiration fra især Maurice Merleau-Ponty, men også med baggrund i Husserls senere tekster, er det ligeledes blevet almindeligt at forbinde fænomenologien med begrebet om kropsliggjort erfaring. Fænomenologiske undersøgelser fremhæver ofte, hvordan vores oplevelse af ting i verden ikke blot er bestemt af måden, hvorpå vi passivt sanser dem, men også af de oplevelser, vi har af vores egen kropslige aktivitet.
For nogle fænomenologer, fx Martin Heidegger, spiller kropslighed dog en mindre væsentlig rolle. Fænomenologerne er imidlertid enige om, at vores oplevelser af egen aktivitet og handlemuligheder er væsentlig for vores virkelighedsopfattelse.
Fænomenologisk metode og analyser er blevet anvendt inden for eksistensfilosofien af Heidegger og Jean-Paul Sartre, i psykologi, sociologi, litteraturteori, religionsvidenskab mv.
Selv om fænomenologien som sådan ikke har noget bestemt emneområde, men er en metode til at undersøge alle mulige typer af fænomener, er den i stigende grad blevet forstået og brugt til at undersøge menneskets bevidsthedsliv. Den har derfor fundet anvendelse i bevidsthedsfilosofi, filosofisk psykologi og kognitionsforskning, ligesom den bruges som teoretisk grundlag for kvalitativ forskning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.