Etik drejer sig om, hvordan vi bør leve vores liv, hvordan vi bør behandle mennesker og andre skabninger, og hvordan vi bør indrette vores samfund. I kort form kan man sige, at etik angår spørgsmålet om, hvordan man bør handle.
Etik udgør et af hovedområderne inden for filosofien, men indgår også i mange andre videnskabelige discipliner. Ligeledes er etiske spørgsmål genstand for stadig debat i menneskers nære samvær og i det politiske liv.
Etik og moral er beslægtede begreber. Undertiden anvendes de to begreber synonymt. Det er dog almindeligt at skelne mellem begreberne, således at moral bruges som betegnelse for de faktiske normer, der gælder i et samfund på et bestemt tidspunkt (den herskende moral), eller de faktiske karakteregenskaber som en person besidder (om vedkommende har en ordentlig moral). Omvendt betegner etik overvejelser over, hvordan man bør leve sammen, herunder om eksisterende normer er berettigede, eller om de bør ændres.
Inden for etikken som filosofisk disciplin skelnes der imellem en række forskellige hovedområder, nemlig henholdsvis etisk teori, metaetik, anvendt etik og eksperimentel etik. I det følgende vil der blive redegjort for indholdet af disse områder.
En kort oversigt over, hvordan etikken i den vestlige tradition rent historisk har udviklet sig fra den antikke tænkning og frem, kan findes i artiklen om moral samt ved at besøge artikler om individuelle filosoffer (fx Platon, Aristoteles, Hobbes, Locke, Hume, Kant, Bentham, Mill, Nietzsche).
Den etiske teori beskæftiger sig med generelle etiske principper, som kan bruges til at vurdere, hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte. Traditionelt skelnes overordnet mellem konsekventialisme og deontologi.
Ifølge konsekventialistiske teorier er det afgørende for, om en handling er etisk rigtig eller forkert, hvilke konsekvenser handlingen har. Mere præcist vil man sige, at den rigtige handling er den, der skaber de bedst mulige konsekvenser. Konsekventialistiske teorier kan gives i mange forskellige versioner, alt efter hvad det er for konsekvenser, man mener, der tæller rent etisk.
Den traditionelle variant af konsekventialisme er utilitarisme, som indebærer, at de etisk relevante konsekvenser er dem, der indvirker på menneskers (eller andre skabningers) livskvalitet. En utilitarist vil således mene, at den etiske rigtige handling er den, der skaber mest mulig livskvalitet for berørte parter.
I modsætning til konsekventialisme indebærer deontologi, at nogle handlinger er forkerte, også selvom det ville have de bedst mulige konsekvenser at udføre dem. Mens en konsekventialist fx vil hævde, at det at lyve eller slå ihjel kun er forkert, når konsekvenserne ved disse handlinger er værre end konsekvenserne ved at afstå fra handlingerne, vil deontologiens standpunkt være, at sådanne handlinger er forkerte i sig selv.
Inden for deontologien er en forkert handling således altid forket, også i de undtagelsesvise tilfælde, hvor handlingen ville have de bedst mulige konsekvenser. En løgn, der gavner et andet menneske, eller det at slå ihjel for at forhindre drab på andre uskyldige, vil inden for deontologien blive anset for at være forkert.
I nyere moralfilosofi er der endvidere en tredje type etisk teori, der har sine rødder i den antikke tænkning, men som har fået en renæssance, nemlig dydsetik. Oprindelig har dydsetik haft fokus på, hvilke karakteregenskaber man som menneske bør besidde. Teorien er dog tillige blevet udviklet som en teori om, hvilke handlinger der er etisk rigtige og forkerte.
Nogle udformninger af dydsetik hævder således, at den rigtige handling er den, en dydig person ville have udført i en konkret situation – og denne dydige person besidder karakteregenskaber som fx mod, sanddruelighed, retfærdighedssans, m.fl. Om dydsetikken i denne form udgør et egentligt alternativ til konsekventialisme og deontologi, er der dog ikke enighed om.
Inden for metaetikken beskæftiger man sige med semantiske, erkendelsesteoretiske og ontologiske spørgsmål som etiske vurderinger giver anledning til. Det vil sige spørgsmål om etiske udsagns mening, om hvorvidt og hvordan man kan opnå viden om, hvad der er rigtigt eller forkert, og om hvordan etikken er knyttet til den virkelighed, der omgiver os.
Metaetikken er en metadisciplin i den forstand, at det er udsagn inden for den etiske teori, der i sig selv gøres til genstand for refleksion.
Det helt centralt spørgsmål inden for metaetikken er, hvilken gyldighed etiske vurderinger kan siges at have. Hvis man siger, at "det er forkert at lyve" eller at "aktiv dødshjælp bør være en mulighed i sundhedsvæsenet", er den slags udsagn da blot udtryk for en holdning, der ikke kan besidde nogen form for gyldighed, eller er der nogle etiske udsagn, som kan siges at være sande eller falske?
En væsentlig metaetisk distinktion er her mellem såkaldt kognitivisme, ifølge hvilken etiske vurderinger kan have sandhedsværdi (være sande eller falske), og non-kognitivisme ifølge hvilken etiske vurderinger ikke kan have sandhedsværdi. Den afgørende udfordring for kognitivistismen, er at gøre rede for i kraft af hvad, etiske vurderinger kan være sande eller falske.
Svarene på dette spørgsmål er mangfoldige. Ifølge nogle teorier kan etiske vurderingers gyldighed udledes fra vores fornuft, mens andre teorier hævder, at etiske vurderinger beskriver etiske aspekter af virkeligheden, som kan opdages gennem vores erfaringer. Endnu andre teorier hævder, at etiske vurderingers sandhed i sidste ende afhænger af egenskaber ved den naturlige (ikke-etiske) virkelighed.
Inden for non-kognitivismen er der fremført mange argumenter for, hvorfor etiske vurderinger ikke med rette kan siges at have sandhedsværdi på lige fod med andre ikke-etiske udsagn. En central udfordring har tillige været at redegøre for, hvordan man egentlig skal forstå etiske udsagn. Blandt de traditionelle svar har været, at sådanne udsagn kan forstås som en slags følelsesmæssige udtryk (se emotivisme) eller at de skal opfattelse som handlingsforskrifter (se præskriptivisme).
I dag vil mange non-kognitivister mene, at selvom etiske udsagn ikke kan have sandhedsværdi, så udelukker det dog ikke, at nogle etiske vurderinger kan være mere velbegrundede og sammenhængende end andre.
Anvendt etik beskæftiger sig med, hvordan man bør handle, når man er stillet over for konkrete udfordringer. Mens langt størstedelen af den filosofiske etik i midten af 1900-tallet havde fokus på metaetiske spørgsmål og i et begrænset omfang også på etisk teori, opstod der fra slutningen af 1960’erne en øget opmærksomhed om filosofisk at bidrage til løsning af de mange presseredende etiske udfordringer, man til stadighed blev konfronteret med.
Nogle af de tidlige spørgsmål, der blev gjort til genstand for den etiske forskning, var fx fri abort, kunstig befrugtning, og menneskers behandling af dyr. Sidenhen er en meget lang række udfordringer blevet underkastet etiske undersøgelser.
Der har i dag udkrystalliseret sig en stribe af omfattende områder, der ligger inden for den anvendte etik, såsom medicinsk etik, bioetik, straffetik, dyreetik, computer og AI-etik, presseetik, krigsetik, virksomhedsetik, klimaetik, m.fl.
Fælles for forskningen inden for disse områder er, at man forsøger at udvikle mere gennemtænkte løsninger på udfordringer, end dem man typisk finder i bredere offentlig og politisk debat. Den anvendte etik udgør i dag det største forskningsfelt inden for etikken.
Det nyeste område inden for etikken som filosofiske disciplin, er eksperimentel etik, der er vokset frem siden slutningen af 1990’erne. Dette forskningsfelt er et underområde inden for det, der bredere betegnes som "eksperimentel filosofi". Sigtet inden for den eksperimentelle etik, er at opnå viden om de empiriske antagelser, der gøres inden for både metaetikken, den etiske teori og den anvendte etik, samt at få en øget forståelse af hvilke etiske synspunkter mennesker rent faktisk har, og hvordan disse skabes.
Til at foretage undersøgelser heraf, benyttes i dag en lang række forskellige videnskabelige metoder og teknologier (som fx hjernescanninger).
Noget af det man bl.a. forsøger at blive klogere på inden for den eksperimentelle etik, er, hvordan umiddelbare etiske vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert (såkaldte "etiske intuitioner"), varierer på tværs af forskellige befolkningsgrupper inden for et samfund, eller på tværs af lande og verdensdele.
Ligeledes er der fortaget studier af, hvordan etiske intuitioner er knyttet til vores følelsesliv, samt hvordan etiske intuitioner undertiden påvirkes af forhold, der burde være irrelevante for den etiske vurdering, såsom om man udsættes for ubehagelige sansemæssige stimuli (fx en dårlig smag i munden eller en ubehagelig lugt).
Den eksperimentelle etik ligger som forskningsfelt tæt op ad andre videnskabelige fagområder såsom antropologi og moralpsykologi.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.