Erantis
Eranthis pinnatifida er en art af erantis fra Japan. Den adskiller sig fra de fleste andre erantis ved at have hvide blomster.

Erantis er en slægt af flerårige knoldplanter i ranunkelfamilien. Der kendes 12 arter, som er udbredt i Asien og Middelhavsområdet. De fleste arter har gule blomster, men hos arterne Eranthis albiflora og E. pinnatifida er blomsterne hvide.

Faktaboks

Etymologi
Ordet erantis kommer af græsk er 'forår' og anthos 'blomst'.
Også kendt som

Eranthis, vinterblomme

Havens erantis (Eranthis hyemalis) er naturligt udbredt fra det sydøstlige Frankrig til Bulgarien, men optræder forvildet mange steder, heriblandt i Danmark. Det er en lav plante med runde, fligede blade. De gyldne, gule blomster dannes af de seks bægerblade og kommer frem i februar-april.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Flemming Lundsgaard

Jeg plejer at have rigtig mange erantis i min have. I år har jeg ikke set een eneste. Hvad kan det skyldes? Alle de almindelige forårsblomster har blomstret eller er i blomst.
Med venlig hilsen
Flemming Lundsgaard

svarede Marie Bilde

Kære Flemming Lundsgaard.
Tak for din kommentar.
Desværre er vi i redaktionen ikke havekyndige nok til at kunne forklare, at du ikke har haft glæde af erantis i haven i år. Jeg håber de dukker op igen næste år.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig