Eneret, rettighed, der giver indehaveren adgang til at udnytte et nærmere angivet gode, fx en naturforekomst, foranstalte en nærmere angiven virksomhed eller råde over et værk, fx en opfindelse. Eneretten afskærer andre fra at disponere inden for det pågældende område. I ældre tid var det almindeligt, at statsmagten (kongen) gav eneretsbevillinger til visse former for handel og produktion, såkaldte privilegier. I nutiden kendes dels de lovbestemte enerettigheder inden for immaterialretten, dvs. ophavsret, patentret, varemærkeret mv., dels særlige tilladelser iht. lovgivningen, bl.a. om råstoffer, ifølge hvilke der kan gives tidsbestemte enerettigheder på udvinding af olie, gas og salt fra undergrunden. Udgangspunktet er her, at staten har eneret til de råstoffer, der findes i Danmarks undergrund. Eneretssystemerne inden for energiforsyning og kommunikation (elektricitet, televæsen, transport mv.) er derimod under afvikling (1995) på basis af en række liberaliseringsinitiativer i EU.