Elev. Læreren fylder den daglige dosis viden på eleverne i dette eksempel på tankpasserpædagogik.
Eleven er en person, der modtager undervisning, oftest i skolen. Siden den første lov om skolen fra 1739 har formålet med lærerens undervisning først og fremmest været at udstyre eleven med kundskaber og færdigheder, så eleven kan bidrage til samfundets og sin egen udvikling.
Forholdet mellem lærer og elev kan synes ukompliceret, men pædagogikkens historie opviser mange forskellige opfattelser heraf. Ifølge en hyppigt anvendt metafor, der tillægges den romerske pædagog Quintilian, opfattes eleverne som åbne krukker, nogle med en snæver, andre med en vid hals, hvilket tvinger læreren til at tilpasse sin undervisning til den enkelte elevs modtagelighed. En moderne, noget mindre yndefuld version af krukkemetaforen, benævnt "tankpasserpædagogik", beskriver lærerens opgave som den at fylde viden på eleverne.
Mere givende er den pædagogiske opfattelse, der ser eleven som en marmorblok, et stykke træ eller en klump ler, der kan og bør formes, eller den opfattelse, at læreren som gartner ved sin pleje af den unge elev kan fremhjælpe de iboende udviklingsmuligheder, men ikke indføre noget nyt. Plantemetaforen indebærer i sin yderste konsekvens, at udgangspunktet for al undervisning må tages i elevens spontane udtryk for interesse, og dannelsesforestillinger er udelukket. Det er de derimod ikke, når eleven betragtes som formbar og kan dannes i overensstemmelse med et givet forbillede. I dannelsesprocessen kan eleven yde modspil og har selv indflydelse på proces og resultat. Målet er, at eleven når frem til at overtage ansvaret for at danne sig selv. I grunden indeholder megen undervisningspraksis elementer af begge elevbilleder.
Relationerne mellem eleven, læreren og skolen kan beskrives i en række tidlige faser. Faserne er ikke skarpt afgrænsede, men udvikles i overgange, hvor eksisterende tænkning og praksis glider over i næste fase, mens elementer fra det eksisterende i store træk overlever. Hovedformålet er i alle faser at udvikle elevernes selvforståelse indenfor de herskende samfundsmæssige, kulturelle, politiske og pædagogiske hovedstrømninger. Hovedfokus er på relationerne mellem elever og lærere.
I 1822 indførtes den indbyrdes undervisning, hvor elementære begreber og teknikker i læsning, regning og religionshistorie blev skrevet på små trætavler og hængt op på væggene. Derefter førte større elever, lærlinge, de mindre elever rundt og gennemgik tavlerne ’op ad vægge, ned ad stolper’, som har været et velkendt udtryk i mange år. Læreren overvågede og styrede rundgangen igennem kommandoer til lærlingene. I denne periode vedtoges Grundloven og andelstanken blev udviklet.
Fra ca. 1880 og i en stigende industrialisering i samfundet skulle skolen fokusere på mental, moralsk og fysisk undervisning. Dette indebar bl.a. interesse for elevernes hygiejne og klasseundervisning, hvor læreren var den aktive og eleverne lyttende. En procedure for klasseundervisningen blev foreslået af Ernst Kaper: klasseundervisningen, hvor læreren stiller et spørgsmål og venter et langt øjeblik for at få alle eleverne til at overveje et svar og markere, at hun/han mener at kende svaret. Herefter udpeger læreren en svarer. Proceduren disciplinerer alle eleverne til at være opmærksomme og aktive. I denne periode anbefales en gymnastikform, som er inspireret af militære relationer.
Omkring 1920 til 1960 blev den militære disciplinering glidende erstattet af en undervisning, hvor eleven fik en vis frihed til at handle selv. Psykologiske teknikker blev indført. Intelligenstest, standpunktsprøver og individualiserende emneundervisning tog i nogen grad udgangspunkt i den enkelte elev og hendes/hans evner og interesser. Erfaringer fra 2. Verdenskrig havde understreget nødvendigheden af udvikling af demokratiske tanker og praksis, også i skolen.
I perioden fra 1960 til 1980 var der opbrud i dele af den samfundsmæssige tænkning og praksis. Internationalisering og markedsgørelse voksede frem. Det skulle skolen uddanne eleverne til at overleve og praktisere i. Projektarbejdsformer og gruppearbejde var ofte i brug, og derfor blev relationerne mellem lærer og elever ofte diskuteret. Man ønskede, at der kom mere fokus på lighed i og igennem skolegangen.
I de to årtier fra 1980 til 2000 havde skolen fokus på de samfundsmæssige forandringers hastighed og kompleksitet. Derfor skulle eleverne ikke blot tilegne sig kendte kundskaber og færdigheder, men de skulle lære at lære og udvikle de mange intelligenser. De skulle blive selvforandrende, og lærerne skulle undervise i metoder og teknikker, der kunne styrke denne udvikling. Udtrykket "elevens selvvirksomhed", der herhjemme kom i brug i 1830'erne, indebærer, at indlæring forudsætter, at eleven selv aktivt arbejder på at skaffe sig viden. En nyere parallel er den opfattelse af forholdet mellem elev og lærer, der sammenfattes i slagordet "elevens ansvar for egen læring".
De ti år fra 2000 til 2010 medførte en reform af folkeskolen imod en præstationsorienteret undervisning. Her var fokus på nationale mål og evalueringer, test og på digitalisering af både evalueringerne og læringsarbejdet. Lærerne skulle målsætte og måle eleverne, mens de fungerede som tekniske konsulenter i relationerne mellem teknologierne og eleverne.
I perioden fra 2010 til 2025 har regeringen taget en række initiativer og indgået aftaler, fx 'Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram', som viser en del om, hvordan synet på eleverne i dag, et tiår efter folkeskolereformen.
En ganske udbredt opfattelse af, hvad skolens funktion og dens dannelsesopgave, er indenfor tre områder: kvalificering, socialisering og subjektivisering:
Den modtagende og faglige elev blev i 2024 nedtonet, da antallet af bindende mål blev ændret fra 1.081 til 215. Nye fagplaner, som lægger mere vægt på nysgerrighed og det lokale udarbejdes. Oplæring til erhvervslivet blev styrket gennem juniormesterlære, og praktik og undervisning i teknologi skal integreres i alle fag.
Regeringen fokuserer stadig på, at undervisningen må være faglig. Et andet aspekt af skolelivet er arbejdet med normer og værdier, altså med de sociale relationer. I den offentlige diskussion fylder omsorgen for elevernes trivsel en del. Derfor nedsatte regeringen en trivselskommission, som har udformet en række anbefalinger. Den sidste del af denne dannelsesforståelse er at have fokus på elevernes arbejde med at finde og forstå sig selv, selvudvikling, subjektiviseringen. Denne del ses ikke så ofte i offentligheden, men er en del af den lokale og professionelle diskussion.
På det akademiske område ser man en styrkelse af opmærksomheden på skolens interesse og opmærksomhed på mindretal og børnene. Generelt set mener mange, at man må forlade de traditionelle børnesyn, som generelt set i høj grad ser børn som ikke-udviklede eller mindre udviklede og begynde at anerkende børn som subjekter med evne til at tænke, handle og udtrykke sig som ligeværdige med de voksne.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.