ekkokammer

Et ekkokammer er i overført betydning et forum for meningsudveksling, hvor bestemte holdninger cirkulerer og bekræftes. Ligesom med et ekko, kastes de ord, man siger, tilbage mod én selv og gentages. Ekkokammer eller ekkokammereffekten er ikke udelukkende relateret til internettet, men en del forskning peger på, at fænomenet er blevet forstærket af medieudviklingen, hvor folk i stigende grad selv vælger hvilke digitale medier, de orienterer sig efter, og i mindre grad modtager nyheder fra fælles public service-kanaler.

Meget tyder på at der er en tendens til, at man som mediebruger ubevidst sorterer nyheder og informationer efter, om de bestyrker ens grundholdninger. Ligeledes deler og liker man oftere opslag, der bekræfter ens grundsyn, end opslag, der modsiger egne holdninger.

Ekkokammer anvendes ofte som et negativt ladet ord. Hypotesen er, at når folk i stigende grad kun opsøger information og nyheder, som bekræfter de grundholdninger, de i forvejen har, opstår der separate eller ligefrem opsplittede mediebilleder, som aldrig mødes eller taler sammen. Ifølge forskningen er der tale om et polariseret medielandskab, når mediebrugerne ikke længere har noget fælles ståsted, men splitter sig op i mindre deloffentligheder, hvor man udelukkende møder de holdninger og synspunkter, som gør sig gældende inden for det pågældende meningsfællesskab.

Processen i retning af et opsplittet medielandskab forstærkes af de algoritmer, cookies og filtreringsmekanismer, som bruges på internettet og de sociale medier. Ekkokammereffekten opstår således delvist som et resultat af den informationssortering, der finder sted, når algoritmer filtrerer indholdet, brugerne præsenteres for, gennem nogle bestemte faktorer såsom geografi, køn, alder, interesser og uddannelse. De data og de informationer brugerne afgiver, når de bevæger sig rundt på en hjemmeside eller et socialt medie, er med til at forme, hvilke informationer de modtager i deres feed.

Betegnelsen filterbobler eller meningsbobler anvendes om den effekt, som kan opstå ved at mediebrugerne kun bliver præsenteret for et bestemt afgrænset indhold baseret på, hvad man tidligere har søgt på, samt på ens køn, aldersgruppe, geografiske placering m.v. Filterbobler kan føre til, at mediebrugerne udelukkende bliver eksponeret for information og holdninger, som bekræfter det verdenssyn, de i forvejen har.

Det er i forskningen omstridt, i hvor stort omfang ekkokamre fører til en politisk polarisering, og hvorvidt de sociale medier har forstærket ekkokammereffekten. Det kan være vanskeligt empirisk at påvise, om der er en stigning i ekkokammereffekten, og ligeledes hvor stor en effekt ekkokamre faktisk har på den offentlige meningsdannelse. Ekkokamre har formentlig altid eksisteret, forstået som det fænomen at folk grupperer sig i en bestemt social omgangskreds eller vælger nyhedskilder i henhold til individuelle præferencer. Spørgsmålet er således, om brugen af internettet har ført til, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter deres grundholdninger.

• Stopekstremisme.dk: Opslag om ekkokamre
• Kommunikationsforum.dk: Overdrivelse af ekkokammereffekten
• Zetland: Om ekkokamre og nyhedsbobler på Facebook
• Artikel på dr.dk Indland om polariseret mediebrug og ekkokamre

• Hendricks, V. F. (2016). Spræng boblen. Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. København: Gyldendal.
• Pariser, E. (2011). The Filter Bubble. What the Internet Is Hiding from You. London: Penguin Books.