dystym lidelse

Dystym lidelse er et betydeligt folkesundhedsproblem. Livstidsrisikoen for at udvikle en dystym lidelse er anslået til cirka 6 %. Til enhver tid lider omkring 3 % af befolkningen i Danmark af dystym lidelse.

Der vides kun lidt om årsagerne til dystym lidelse. Sandsynligvis skyldes lidelsen et samspil mellem langvarige psykologiske og sociale belastninger og personlighedstræk. Der ligger sandsynligvis også en vis arvelig disposition til grund.

Symptomerne ved dystym lidelse er oplevelse af tristhed, ændret appetit, søvnproblemer, energiløshed, træthed, lavt selvværd, koncentrationsproblemer, modløshed og vanskeligheder med at træffe beslutninger. Hos unge kan dystym lidelse være kendetegnet ved lavt selvværd, uklare fysiske symptomer, problemer i relationer til andre og dårlige skolepræstationer.

Dystym lidelse begynder ofte allerede i teenageårene og tidlig voksenalder, og den er ofte mere eller mindre konstant til stede. Perioder med dybere depressive episoder kan forekomme. Dette kaldes fra amerikansk "double depression".

Der er langt færre studier, der har undersøgt effekten af behandling for dystymi, end der er for episodiske depressive lidelser. Studier viser nu, at behandlingsformerne, der virker ved episodiske depressive lidelser, også kan have god effekt på dystymi. Lægemidler med antidepressiv virkning kan være meget effektive. De fleste personer, der lider af dystym lidelse, vil derudover ofte have nytte af psykoterapi. Effekten af interpersonel og kognitiv psykoterapi er bedst dokumenteret. Kombinationen af antidepressive lægemidler og samtaleterapi har ofte bedre effekt end disse to behandlinger hver for sig.

• depression
• mani
• stemningslidelser
• MADRS