Dyndknirkeren er en vandlevende bille i dyndknirkerfamilien (Paelobiidae), som er nærtbeslægtet med vandkalve og vandtrædere. Den lever i småsøer og vandhuller, hvor den voksne bille afslører sig ved hørlige knirkelyde.
Hygrobia hermanni
Dyndknirkeren er en 8-11 mm lang, brun vandbille med store, fremtrædende øjne. Antennerne er trådformede med 11 led. Forbrystets (prothorax) forrand er forsynet med en bræmme af lange hår. Dækvingerne er tæt punkterede; de har på undersiden, bagtil nær sømmen, en række tværribber, som kan gnides mod bagkanten af det sidste bagkropsled. Ved denne stridulation kan billen frembringe høje knirkelyde. Bagbenene er udviklet til kraftige svømmeben og er længere end de øvrige benpar. Alle fødder har fem led; hos hannen er de inderste 3-4 led på for- og mellemfødderne bredere end de øvrige og på undersiden forsynet med sugekopper. Dyndknirker har veludviklede flyvevinger.
Ligesom vandkalve og vandtrædere henter billen luft ved vandoverfladen via bagkropsspidsen.
Larven er aflang med et meget bredt hoved og brystled. Den har lange haletråde. Kindbakkerne er krumme og sylespidse. Bryst- og bagkropsleddene er på bugsiden udstyret med lange gælletråde, som bruges til at skaffe larven ilt fra vandet; den behøver derfor ikke at komme op til vandoverfladen.
Dyndknirkeren lever i småsøer og damme med mudret bund. Både den voksne bille og larven er rovdyr, som især lever af saddelbørsteorme. Larvens foretrukne bytte er de røde slambørsteorme af slægten Tubifex. Den voksne tager også dansemyggelarver.
Dyndknirkerfamilien er ganske artsfattig, og slægten Hygrobia omfatter blot seks kendte arter. I Europa er dyndknirkeren familiens eneste repræsentant. Den er udbredt i Centraleuropa og dele af Sydeuropa, men forekommer ikke ret langt mod nord og mangler i næsten hele Skandinavien.
I Danmark blev den første gang fundet i 2020 nær Kliplev i Sønderjylland, siden også ved Vejen samt på Ærø og sydspidsen af Langeland. Dyndknirkeren er en af de mange arter, der formentlig har rykket sin udbredelsesgrænse mod nord som følge af stigende temperaturer.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.