Dukkha er et buddhistisk nøglebegreb, der oftest oversættes 'lidelse'. Ifølge buddhismen er livet med dets stadige genfødsler foranderligt, ustandseligt, hele tiden transformeres det; intet er stabilt, der er intet, man kan klynge sig til. Men mennesket er bundet til livet af "tørst" eller begær og af uvidenhed. Dukkha ophører, når mennesket indser dette og udsletter begæret og uvidenheden.

Faktaboks

Etymologi

Dukkha på pali eller duhkha på sanskrit oversættes ofte til 'lidelse'; mere præcist betyder 'fejlagtig bestræbelse'.

De fire ædle sandheder

I systematisk form beskrives lidelsens problem og dens ophør i Buddhas lære om de fire ædle sandheder og den ædle ottedelte vej. De fire sandheder angiver lidelsens årsag og peger på midlet til dens ophør ved at følge den ottedelte vej.

Den ottedelte vej

Den ottedelte vej består af tre kategorier af løsninger, der alle skal efterleves: en vidensmæssig (ret anskuelse, ret tanke), en moralsk (ret tale, ret handling, ret levebrød) og en meditativ (ret stræben, ret besindelse, ret fordybelse).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig