tysk køkken

Nordtyske køkkener ligner meget det oprindelige danske køkken. Basisføde er surdejsbrød af rug, salt- og røgvarer, grove grøntsager og kartofler. Et dagligt måltid kan være smørrebrød.

De sydtyske køkkener er baseret på melspiser og åbent for indflydelse fra Frankrig og Italien, med en højere kogekunst, som blomstrede allerede i 1500-tallet. I de sydtyske køkkener er variationerne større. Almindeligvis er kartofler erstattet af dejvarer i form af melboller (Knödel, Klösse) og pasta (Spätzle, Maultaschen). Suppe serveres ved mindst et dagligt måltid.

Tyskland har i næsten hele sin historie været forbund, i forskellige statsformer, af selvstændige fyrstendømmer og økonomisk stærke bystater snarere end ét land, og tysk kogekunst sammensætter sig af mange regionalkøkkener, hver med deres arv af adels- og borgermad.

Tysk mad er tilpasset den nationale måltidsdrik, øl. Eisbein mit Sauerkraut (svineskank med surkål) eller Thüringer Bratwurst med garniture af peberrod, sennep og løg passer bedre til øl end til vin. Det modsatte gælder Sauerbraten (vinmarineret oksebagkød) fra Rhinlandet og Pfälzer Saumagen (farseret svinemave), men selv i vinegnene drikkes meget øl og spises mad, som passer dertil.

En yderligere fællestysk arv er den sæsonbundne lidenskab for hvide asparges. Fra april til juni går det løs, alle restauranter har særlige aspargesmenuer; der konsumeres waggonladninger af den underjordiske delikatesse, ledsaget af skinke, nye kartofler og hollandaise.

Som en lidt paradoksal modvægt til den kraftige kost trives en righoldig kage- og konditorkultur med lette og elegante produkter. Internationalt kendt er Schwarzwälder Kirschtorte.

• Tyskland