Et fællestysk køkken lader sig næppe beskrive; tysk kogekunst er sammensat af en mængde regionale kulturer. Madkulturen er påvirket af indvandrernes køkkener, men ikke mærkbart af delingen i Øst og Vest. Noget forenklet kan regionernes mad beskrives i to større enheder: nordtysk og sydtysk.

Nordtysk og sydtysk køkken

Nordtyske køkkener ligner meget det oprindelige danske køkken. Basisføde er surdejsbrød af rug, salt- og røgvarer, grove grøntsager og kartofler. Et dagligt måltid kan være smørrebrød.

De sydtyske køkkener er baseret på melspiser og åbent for indflydelse fra Frankrig og Italien, med en højere kogekunst, som blomstrede allerede i 1500-tallet. I de sydtyske køkkener er variationerne større. Almindeligvis er kartofler erstattet af dejvarer i form af melboller (Knödel, Klösse) og pasta (Spätzle, Maultaschen). Suppe serveres ved mindst et dagligt måltid.

Retter i det tyske køkken

Tyskland har i næsten hele sin historie været forbund, i forskellige statsformer, af selvstændige fyrstendømmer og økonomisk stærke bystater snarere end ét land, og tysk kogekunst sammensætter sig af mange regionalkøkkener, hver med deres arv af adels- og borgermad.

Kød

Fælles for dem alle er brugen af svinekød og rigdommen af charcuterivarer. Pølser – angiveligt produceres der mere end 1.600 slags traditionelt anerkendte – men også sylter, postejer og andre salt- og røgvarer hober sig op i markedshallernes slagterboder med skinker fra Holsten, Westfalen og Schwarzwald.

Brød og stivelse

Det mørke brød og dermed brugen af surdej har bredt sig fra Nord til Syd, selvom hvede- eller blandbrød bruges mere i Syden, hvis melspiser i øvrigt er knödel eller klösse (melboller med forskellige tilsatser), spätzle (ægnudler) eller Stuttgarter Maultaschen (en slags ravioli).

Mad afstemt efter øl

Tysk mad er tilpasset den nationale måltidsdrik, øl. Eisbein mit Sauerkraut (svineskank med surkål) eller Thüringer Bratwurst med garniture af peberrod, sennep og løg passer bedre til øl end til vin. Det modsatte gælder Sauerbraten (vinmarineret oksebagkød) fra Rhinlandet og Pfälzer Saumagen (farseret svinemave), men selv i vinegnene drikkes meget øl og spises mad, som passer dertil.

Hvide asparges

En yderligere fællestysk arv er den sæsonbundne lidenskab for hvide asparges. Fra april til juni går det løs, alle restauranter har særlige aspargesmenuer; der konsumeres waggonladninger af den underjordiske delikatesse, ledsaget af skinke, nye kartofler og hollandaise.

Kage- og konditorkultur

Som en lidt paradoksal modvægt til den kraftige kost trives en righoldig kage- og konditorkultur med lette og elegante produkter. Internationalt kendt er Schwarzwälder Kirschtorte.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig