det antropiske princip

Det antropiske princip er et metafysisk postulat om, at menneskets eksistens eller eksistensen af andre former for højere liv kan indgå som forklaringsfaktor for fysiske og især kosmologiske fænomener. Iagttagelser af verden må ikke være i modstrid med menneskets eksistens, der derfor siges at betinge den fysiske verdens art.

Faktaboks

Også kendt som: Antropisk er afledt af det græske anthropos, der betyder 'menneske'

Princippet findes i (mindst) to versioner: Det svage antropiske princip og det stærke antropiske princip.

Det svage antropiske princip

I sin svage version konstaterer princippet, at mennesker eksisterer i Universet. Derfor må universets naturlove og fundamentale fysiske konstante være sådan, at højerestående liv kan eksistere.

Det stærke antropiske princip

Ifølge den stærke version af det antropiske princip må Universet nødvendigvis have sådanne egenskaber, at det før eller senere fører til højere livsformer.

Kulstof – byggesten i alle former for liv

Et eksempel på forbindelsen mellem (menneske)liv og naturens love er grundstoffet kulstof (carbon), som er byggesten i alle kendte former for liv. Kulstof dannes i stjerner ved såkaldte fusionsprocesser. Den proces i stjernerne, som fører til dannelse af kulstof, er afhængig af de præcise forhold i atomkernen for kulstof.

Havde de kernefysiske naturlove eller konstanter været lidt anderledes, ville kulstof ikke blive dannet, og så ville kulstofbaseret liv ikke have været til.

De to principper om kulstofbaseret liv

Det svage princip vil her konstatere, at fordi mennesker (og andet kulstofbaseret liv) er til, så sætter det nogle grænser for, hvordan Universet rent faktisk må være. Det stærke princip hævder, at Universet ikke kunne have været anderledes end sådan, at kulstofbaseret liv som mennesker ville komme til at eksistere.

Princippets oprindelse

Det antropiske princip har rødder tilbage i 1700-tallets naturteologi, og i sin moderne form skyldes det især den amerikanske fysiker Robert H. Dicke; navnet "det antropiske princip" stammer fra 1974. Princippet har spillet en vis rolle i moderne kosmologi, men er omstridt både blandt videnskabsmænd, filosoffer og teologer.

Relationen til det kopernikanske princip

Da det sætter mennesket i centrum, udtrykker det en reaktion mod det kopernikanske princip om, at Jorden (og mennesket) ikke har nogen speciel rolle i verdensbilledet. Desuden fungerer det antropiske princip ikke som en årsagsforklaring (kausal forklaring). Især i sin stærke form har det antropiske princip nærmere en formålsrettet (teleologisk) karakter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kosmologi og kosmogoni

Steen Hannestad

Professor, ph.d., Dr.Scient., Aarhus Universitet