Dene, (athapaskisk ord for folk), athapaskisktalende indianere i det nordvestlige Canada fortrinsvis i Northwest Territories. Dene omfatter omkring 20 forskellige etnolingvistiske grupper med hver sin kultur tilpasset de subarktiske områders lokale miljøer. Den største gruppe, chipewyan, har således om vinteren levet som jægere i de nordlige skove, mens de om sommeren har fulgt de store flokke af rensdyr på tundraen. Mange deneindianere har stadig jagt som vigtigste næringsvej. Siden 1975 har deneindianerne arbejdet på at få den canadiske regering til at anerkende deres krav om rettigheder til og selvstyre inden for de indianske territorier.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.