Cookie, (eng., egl. 'småkage', måske efter et computerprogram Cookie Monster opfundet ved MIT omkring 1970), lille fil eller del af fil, som et website placerer på harddisken på en brugers computer. I filen lagres informationer om brugeren, fx registrering, og hvilke dele af sitet der er blevet set. Næste gang brugeren besøger sitet, hentes informationerne fra cookien, og visninger tilpasses herefter. Tilpasningerne kan være til brugerens umiddelbare fordel, fx ved at vise den del af sitet, man sidst besøgte, men kan også udnyttes til fx at målrette reklamer efter den profil, sitet efterhånden har opbygget om brugeren. Cookier kan ikke registrere personlige oplysninger som fx navn og adresse, men kun den adfærd, man udviser på nettet. Cookier kan slettes af brugeren, ligesom man i sin browser kan vælge ikke at ville acceptere at modtage dem.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.