cholangitis

Langt de fleste tilfælde af betændelse i galdegangene skyldes bakteriel infektion, der er udløst af hæmmet afløb af galde i de større galdegange. Afløbshindringen kan være galdesten, svulster, fremmedlegemer (stents) eller parasitter.

Sjældnere former for ikke-infektiøs cholangitis er fx primær og sekundær skleroserende cholangitis.

Patienten har ofte en i forvejen kendt galdestenssygdom eller sygdom i bugspytkirtlen og symptomer herpå. Der kan således være galdestensanfald og patienten har gulsot. Tilstanden kan hurtigt blive alvorlig med blodforgiftning og cirkulationssvigt (chok).

Bakteriel cholangitis diagnosticeres på baggrund af kombinationen af tegn på infektion, kolestase og abnorme fund ved billeddiagnostik af galdevejene. Tilstanden kræver omhyggelig overvågning på grund af risikoen for hurtig udvikling af septisk shock. Sædvanligvis findes der bakterier i blodet, som stammer fra tarmsystemet, typisk E. coli, Klebsiella og Enterobacter. Diagnostik af andre cholangitis-tilstande kræver særlige blodprøver, MRCP eller leverbiopsi.

Behandlingen foregår på sygehus med forebyggelse/behandling af shock samt antibiotika intravenøst. Endvidere skal en eventuelt afløbshindring behandles akut, fx ved fjernelse af galdesten eller indsættelse af stent i galdeveje. Dette kan som regel gøres ved en kikkertundersøgelse gennem munden (ERCP).

Hvis årsagen er en afløbshindring, der bliver fjernet inden for 24 timer, er prognosen som regel god med en dødelighed mindre end 10 %. Ubehandlet cholangitis har høj dødelighed.

• skleroserende kolangitis
• galdegangene