Celt, (af nylat. celtis 'mejsel'), oldtidsøkse, hvis blad glider jævnt over i en dølle til træskaftet. Celte af bronze findes i grav- og votivfund fra bronzealderen (ca. 1500-500 f.Kr.); celte af jern kendes især fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-400 e.Kr.). Forsøg har vist, at celten var et effektivt redskab til mange former for træarbejde.