Bupropion er et lægemiddel, der bruges til behandling af depression. Det bruges også i behandling af fedme i kombination med naltrexone. Det øger mængden af signalstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalten mellem nervecellerne.

Virkningsmekanisme

Bupropion hæmmer nervecellernes genoptagelse af dopamin og noradrenalin. Dopamin og noradrenalin er signalstoffer (neurotransmittere) i nervesystemet. Når signalstofferne frigøres af afsendercellen, slippes de ud i synapsespalten mellem cellen, der sender signalet (præsynaptisk celle) og cellen, der modtager signalet (postsynaptisk celle). Når signalstofferne befinder sig i synapsespalten, er de i stand til at virke på modtagercellen. En del af signalstofferne optages igen i afsendercellen hurtigt efter frigørelsen (reoptag).

Hæmning af reoptag

Bupropion hæmmer reoptaget af dopamin og noradrenalin. Resultatet af dette er, at mere dopamin og noradrenalin forbliver i synapsespalten og kan fortsætte med at virke på modtagercellen. Bupropion hæmmer i mindre grad reoptaget af serotonin.

Anvendelse af bupropion

Bupropion bruges til behandling af depression (antidepressiv). I Danmark anvendes midlet primært til rygestop.

Bupropion bruges også i kombination med naltrexone til behandling af fedme. Sammen virker stofferne synergistisk, og det antages, at kombinationen reducerer indtagelsen af mad gennem en påvirkning af bl.a. appetit og mæthedsfølelse, men den fuldstændige mekanisme er ikke kortlagt.

Bivirkninger ved bupropion

Blandt de mest almindelige bivirkninger ved bupropion er symptomer fra mave-tarmkanalen, fx kvalme og opkast. Søvnløshed er også meget almindeligt ved opstart, men vil som regel aftage. Mundtørhed, hovedpine og uro er også relativt almindelige bivirkninger.

Studier tyder på, at bupropion giver færre seksuelle bivirkninger end andre antidepressiver som SSRI-præparater og SNRI-præparater.

Forsigtighedsregler

Bupropion kan reducere krampetærsklen, hvilket kan øge risikoen for krampeanfald. Det bør derfor ikke bruges hos personer, der har andre risikofaktorer, som også reducerer krampetærsklen, som fx epilepsi, brug af andre lægemidler, der sænker krampetærsklen eller forudgående hovedskader.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig