Brystbenet er en flad knogle, der danner den forreste del af brystkassen. Brystbenet danner fæste for ribbenene foran på brystkassen. Benet kan let mærkes under huden. Brystbenet har øverst ledforbindelse med kravebenet og nedenfor med de syv øverste ribbenpar.
Brystbenet består af tre dele: håndtaget, legemet og spidsen. Håndtaget og legemet er forbundet med et uægte led (synchondrose), men vokser sammen til én knogle fra 50–60-årsalderen.
Håndtaget (manubrium sterni) er den øverste del, og det er også den bredeste og tykkeste del af brystbenet. Håndtaget danner led med kravebenene (ossa sternoclaviculare) og med det øverste ribbenpar. Forbindelsen mellem håndtaget og brystbenets legeme danner brystbensvinklen. Vinklen ændrer sig under respirationen. Håndtaget er længere hos kvinder end hos mænd.
Brystbenets legeme (corpus sterni) er den længste del af brystbenet og danner led med andet til femte ribbenpar. Legemet er kortere hos kvinder end hos mænd. Legemet har en tynd ydre skal af kompakt ben og bevarer den indre, svampede struktur med rød knoglemarvhele livet. Da knoglen også ligger lige under huden, bruges den til at udtage knoglemarv til særlige blodcelleanalyser (sternalpunktur).
Brystbenets spids (processus xiphoideus) er oprindeligt en brusktap, som forbenes med alderen og danner fæste for de øvrige ribbenes brusk. Spidsen varierer i længde og form.
Man kan få forskellige sygdomme i brystbenet (sternum).
Det kan dreje sig om misdannelser, for eksempel pectus excavatum, pectus carinatum og pectus arguatum.
Man kan ved traumer også brække brystbenet, og det kan i nogle tilfælde dislocere, men ofte er der tale om en udisloceret fraktur eller et brud. På grund af smerter kan det på længere sigt blive nødvendigt at operere en person med en disloceret fraktur.
I sjældne tilfælde kan man få kræft/tumorer i brystbenet. Det vil oftest være andre tumorer, for eksempel lungekræft, som vokser direkte ind i brystbenet. Alternativt kan man også få metastaser i brystbenet fra blandt andet prostatakræft.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.