bronkierne

I lighed med luftrøret består bronkierne af bruskringe forbundet med bindevæv, så de er elastiske og altid holdes åbne. Bronkiolerne har ikke brusk, men består kun af bindevævsrør og glat muskulatur. Den indvendige overflade er beklædt med slimhinde, det vil sige epitel med slimproducerende celler (bægerceller), undtagen i de yderste (terminale) bronkioler.

I overgangen fra luftrøret kan epitelet desuden være forsynet med fimrehår (cilier), som bevæger sig rytmisk. Hårene danner en bølgebevægelse, der hele tiden skubber slimet fra bægercellerne op mod svælget, hvor det kan synkes eller hostes op. Slimlaget kan blandt andet opfange bakterier og partikler i luften, vi indånder. Epitelet i luftvejene udgør sammen med slimlaget en effektiv barriere mod forureninger, der ellers ville havne i lungealveolerne. Rygning vil reducere ciliernes aktivitet.

Skade af eller infektioner i bronkierne (bronkitis) kan give øget slimdannelse. Da er det almindeligt med symptomer som hoste, feber og besværet vejrtrækning. Langvarig infektion, irritation eller overbelastning af bronkierne kan give varige skader og også føre til en udvidelse af de små bronkier (bronkiektasi) eller ødelæggelse af de tynde alveolevægge (emfysem). Man kan også få kræft i bronkiesystemet – enten som primære tumorer eller som spredning fra andre tumorer. Kræft i lungerne kan også vokse direkte i bronkiesystemet

Allergiske reaktioner forbundet med astma gør slimhinden i bronkierne hævede og giver øget slimdannelse. Det vil gøre luftpassagen trangere. I epitelet kan der også opstå kræft (bronkialkarcinom).

• lungerne
• luftvejene
• KOL
• respiration
• respiratoriske bronkioler
• terminale bronkioler