Forhistoriske mennesker har findelt plantedele mellem sten og æltet melet med vand og derefter bagt dejen i bål eller i varm aske. Man har i Mellemøsten fundet bageovne til uhævede brød fra omkring år 7000 f.v.t. Melet blev lavet af vilde sorter af hvede, se emmer og spelt, og byg samt af agern fra egetræer. I en dej af mel og vand opstår der naturligt en flora af mikroorganismer, hvoraf flere kan udvikle gasarter. Således er det hævede brød opstået. Senere er brødbagning og ølbrygning blevet knyttet sammen af den fælles brug af korn og gær. I Lilleasien har man omkring år 6000 f.v.t. bagt brød, hævet med gær fra ølbrygning.
Kunsten at dyrke hvede og at bage hævede brød spredte sig fra Mellemøsten til Sydeuropa og Nildalen. De første billeder af bageprocessen er egyptiske fra omkring år 2600 f.v.t. Et egyptisk papyrus fra omkring år 1200 f.v.t. opregner 30 slags brød. Offentlige bagerier fandtes fra omkring år 500 f.v.t. i Grækenland og fra omkring år 170 f.v.t. i Rom.
Det hævede brøds udbredelse mod nord blev hæmmet af hvedens følsomhed over for klimaet. Her bagtes i mange århundreder uhævede brød af byg og havre og svagt hævede brød af rug. Omkring år 1700 var 40% af det engelske brød bagt af rug. Omkring år 1800 var det kun 5%. Baggrunden var den stigende udenrigshandel og import af hvede.
I nutiden bliver det meste brød i de industrialiserede lande fremstillet på brødfabrikker. Her bruges melblandinger med tilsætning af bageforbedrende kemikalier fx ascorbinsyre, maskinel æltning af dejen, mikrobiologisk kontrol af gær og bakterier, bagning i ovne med automatisk styring af temperatur og fugtighed. Det danske fænomen håndværksbageren anvender ofte de samme industrielle metoder og melblandinger. Efter manges mening har dette medført et fald i den smagsmæssige kvalitet af det professionelt fremstillede hvedebrød, bl.a. fordi dejen ikke undergår den tidskrævende, langsomme gærhævning, som har betydning for smag og krummedannelse. Dette har ført til en udbredt bagning i hjemmene og til et marked for mindre bagere, der holder det gamle bagerhåndværks traditioner i hævd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.