Rekonstruktion af brændejern, som de kunne have set ud omkring år 1700. De skulle opvarmes til jernet blev rød- eller hvidglødende.
Brændejern er et ophedet og evt. glødende jerninstrument, som tidligere blev anvendt i kirurgien til fjernelse og gennemskæring af væv og til standsning af blødninger (kauterisation). Virkningen beror på, at vævets proteiner størkner (koagulerer). Brændejern har været anvendt fra forhistorisk tid og har været brugt i mange kulturers lægekunst.
kauter (kommer af græsk kauterion 'brændejern')
Fra arkæologiske udgravninger og palæopatologiske undersøgelser kender man til kranier i Sydamerika fra bondestenalderen med T-formede brændemærker, der følger kraniesømmene (suturerne). Lignende fund fra samme periode kendes også fra Frankrig. På disse kranier er der i form af et brændemærke afmærket en aflang streg langs med pilsømmen (sutura sagittalis) og en kortere tværgående langs med nakkesømmen (sutura lamdaoidea). Disse brændemærker fra stenalderen må være frembragt ved brug af andet materiale end jern. Formålet kan have været at stoppe en kraftig blødning fra issen og hårbunden. Brændemærkerne kan også være påført kranierne efter døden. Det er uklart hvad formålet har været.
Første gang brugen er beskrevet i skriftlige kilder er i et egyptisk papyrus fra ca. 1550 f.v.t., Papyrus Edwin Smith. Det er også nævnt i Corpus Hippocraticum, som tilskrives Hippokrates eller personer omkring ham. I Corpus Hippocraticum anbefales tillige brug af brændejern i behandlingen af hæmorider og bylder (abscesser). Scribonius Largus, der var livlæge for den romerske kejser Claudius, omtaler også brug af brændejern i sin bog Compositiones medicamentorum, selvom bogen hovedsageligt omhandler farmakologi. Aulus Cornelius Celsus anbefalede ligeledes brændejern anvendt mod bylder, sår, blødninger m.m. og beskriver brugen af en særlig kniv, der skal opvarmes inden brug til at skære hul på bylder. Galen anbefalede ligeledes brug af brændejern i behandlingen af tumorer, bl.a. brystkræft.
Den første udførlige beskrivelse af teknikken er fra 900-tallet og stammer fra den arabiske læge Albucassis' (931-1013) lærebog i kirurgi. Albucassis virkede som læge i Cordoba i den periode, hvor det sydlige Spanien var under islamisk (maurisk) herredømme. Brugen af brændejern er desuden beskrevet i flere europæiske lærebøger i kirurgi og krigskirurgi fra perioden ca. 1200-1500.
Fra midten af 1500-tallet blev brugen af brændejern i Europa gradvist afløst af ombinding eller omstikning af større blodkar. Brændejernet forblev dog fortsat meget benyttet i krigskirurgien i de følgende århundreder i forbindelse med store amputationer. Det var den franske krigskirurg Ambroise Paré, der som den første i 1552 under belejringen af Danvilliers gik bort fra metoden med at bruge rødglødende jern til standsning af blødningen ved amputation. I stedet for greb han til nål og tråd.
Fra ca. 1860 blev brugen af brændejern erstattet af galvanokauterisation, hvor varmen leveres af en elektrisk ophedet glødetråd. I moderne kirurgi anvendes elknive og højfrekvent strøm til skæring og blodstandsning, kaldet elektrokirurgi. Laserkniven, som egentlig er en laserstråle, kan også skære og samtidig stoppe blødning ved koagulation.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.