Betonelementer er bygningskomponenter af armeret eller uarmeret beton, der fremstilles på en fabrik og transporteres til en byggeplads og monteres i et byggeri.
Betonelementer blev udviklet i forbindelse med montagebyggeriets udvikling, idet man fik en effektiv produktion, hvor fremstilling af elementerne kan foregå indendørs og derved blive uafhængig af vejret. Samtidig opnåede man mange af montagebyggeriets fordele ved ensartede elementer og ensartede arbejdsgange.
Man taler om standardelementer og specialelementer. Standardelementer er elementer, der kan masseproduceres, idet de kan anvendes i mange forskellige byggerier. Typiske standardelementer er dækelementer og vægelementer. På grund af den store produktion af elementerne anvendes standardforskalling, der ofte er udført af stålkonstruktioner, som kan holde til mange støbninger.
Specialelementer er elementer, designet til de enkelte byggerier. Derfor bliver forskallingen udført til de enkelte specialelementer og derfor ofte udført af brædder og træplader. Til et enkelt byggeri kan der være en del specialelementer, der er ens, f.eks. trappeelementer, som der kan være mange af i et bestemt byggeri, men som er specielt designet til netop dette byggeri. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at lave en stålforskalling.
På byggepladsen monteres betonelementerne, og der foretages en samling af elementerne. Samlinger, hvor der skal overføres kræfter, f.eks. ved dækelementer, der ligger på vægelementer, skal udformes under hensyntagen til koncentrerede kræfter og bevægelse af elementerne, f.eks. vil dækelementerne dreje ved væggene, når de bøjer ned under en belastning. Elementerne og samlingerne skal desuden udformes, så der ikke sker en sammenstyrtning af bygningen eller dele af bygningen, hvis et element svigter. Man taler om progressivt kollaps – eller fremadskridende sammenstyrtning. For at sikre mod progressivt kollaps ilægges armering i samlingerne, der sikrer, at der i alle tværsnit kan overføres træk. Regler for sikring mod progressivt kollaps i betonelementbyggeri kom efter et uheld i 1968, og reglerne er senere udbygget til generelle robusthedsregler for alt byggeri, dvs. generelle regler, der skal sikre, at et lokalt svigt ikke betyder et totalt sammenbrud af en bygning.
Efterfølgende gives eksempler på standardbetonelementer, således som de findes hos mange betonelementfabrikker i Danmark.
Til etageadskillelser og til tagdæk anvendes ofte dækelementer med plan over- og underside.
De er normalt 1,2 m brede, evt. 2,4 m brede, tykkelsen kan variere fra 0,18 m til 0,4 m afhængig af længden på elementerne, og de kan være op til 18 m lange. For at spare beton og dermed også vægt er der midt i elementerne langsgående cylindriske huller med cirkulære eller ovale tværsnit. På grund af disse udsparinger kaldes dækkene også huldæk.
Elementerne armeres i undersiden med slap armering eller spændarmering.
Vægelementer i beton kan være såvel bærende som ikke-bærende vægge, og de kan være indvendige såvel som udvendige. Bredden kan være meget varierende, men 2,4 m er en typisk bredde. Tykkelsen kan variere fra 0,12 m til 0,24 m.
Armering i vægelementerne afhænger af det enkelte projekt, og kan bestå af et net i midten af elementet eller to net, der placeres i hver side af elementet. I nogle vægge kræves ikke armering, f.eks. i ikke-bærende vægge, men af hensyn til transport af elementerne vil der altid være lidt armering i væggene kaldet transportarmering.
En særlig type vægelementer er bagvæggen i facader, hvor forvæggen er en teglstensvæg. I vægelementet er derfor i siden mod forvæggen indstøbt murbindere af metal, der indmures i forvæggens fuger, så de to vægdele arbejder sammen.
Bjælker med rektangulære tværsnit kan fås i næsten alle dimensioner.
Konsolbjælker er bjælker, hvor der på den ene eller på begge sider er en konsol, hvorpå dækelementer kan understøttes.
Armering af bjælkeelementer er med slap armering eller med forspændt armering, afhængig af bjælkens længde og belastning.
Bjælker med tværsnit som et dobbelt T, af nogle fabrikker kaldet TT-plader og af andre kaldet ribbeplader, kan gøres lange og kan udnyttes til etageadskillelser og tagplader i kontorbygninger, lagerbygninger, produktionsbygninger mm. Pladedelen for oven armeres med slap armering, mens bjælkearmeringen i undersiden af bjælkerne er forspændt armering.
Standardsøjler findes med kvadratiske, rektangulære og cirkulære tværsnit. Søjler med kvadratiske og rektangulære tværsnit støbes liggende, mens søjler med cirkulære tværsnit støbes lodrette.
Armering i søjleelementer er normalt slap armering
Standardfunderingspæle findes med tværsnit fra 0,25 m x 0,25 m til 0,45 m x 0,45 m og i længder fra 6 til 18 m. Pælene kan leveres med koblinger, så en pæl kan kobles til en anden pæl, hvis der skal anvendes større pælelængder. Pælene armeres med slap armering.
Funderingspæle kaldes også piloteringspæle.
Specielt til boligbyggeri og i nogen grad også til kontorbyggeri anvendes dækelementer og vægelementer med letbeton. Dækelementerne er her ikke med udsparinger, idet vægtbesparelsen betyder mindre end ved normale huldæk. Letbetonelementerne giver udmærket byggeri, men bygningernes højde og dækkenes spændvidder er begrænsede i forhold til elementer med normal beton. Afhængig af de enkelte projekter kan der til et byggeri både anvendes elementer af normal konstruktionsbeton og elementer af letbeton.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.