atletik

Atletikkens discipliner er enkle, og målene er indlysende: at løbe hurtigst, springe højest eller længst og kaste længst. Atletik kan stort set dyrkes overalt i verden, og det er karakteristisk, at atleter fra i- og ulande kan konkurrere på lige fod.

I præstationsbedømmelserne tilstræbes præcision og objektivitet, og et detaljeret regelsæt sigter mod at begrænse mulighederne for tilfældigheder og personlige fortolkninger. Reglerne sikrer retfærdighed i den enkelte konkurrence, men sikrer også, at resultaterne er sammenlignelige verden over, det såkaldte bona fide-princip.

Allerede i antikkens Olympiske Lege spillede atletik en fremtrædende rolle, og i de moderne Olympiske Lege er atletik legenes højdepunkt. Fra de Olympiske Leges ophør i 393 e.v.t. og indtil midten af 1800-tallet kendes stort set ikke organiseret atletik. Først ved stiftelsen af Amateur Athletic Club i England i 1866 blev de regler fastlagt, der danner forbillede for moderne atletik.

De første organiserede atletikkonkurrencer blev afholdt i England ved Royal Military Academy i Woolwich i 1849. Efter alt at dømme blev det første stævne efter regler, som kan minde om nutidens, afholdt i 1850 ved Exeter College i Oxford. I Danmark blev det første atletikstævne afholdt af Københavns Roklub i 1886 på initiativ af idrætspionererne Eugen Schmidt (1862-1931) og J.P. Müller (1866-1938).

Den formodede første egentlige atletikforening i Danmark, Foreningen Sport, blev stiftet den 27. juni 1886 på Østerbro i København, mens Danmarks ældste atletikklub, KIF (Københavns Idræts Forening), blev stiftet i 1892 under navnet KFF (Københavns Fodsports Forening).

Dansk Atletik Forbund blev stiftet i 1907 og det internationale atletikforbund IAAF (International Amateur Athletic Federation) i 1912.

Løbedisciplinerne udgør langt størstedelen af atletikken og kan opdeles i forskellige kategorier. Teoretisk kan der konkurreres på en hvilken som helst distance, men dette praktiseres kun i cross- og landevejsløb. I landevejsløb er de hyppigst anvendte internationale løbedistancer 21,0975 km (halvmaraton) og 42,195 km (maraton), men meget lange landevejsløb, ofte længere end 100 km, er ikke usædvanlige.

På bane løbes sprint, mellemdistance- og langdistanceløb samt hække- og forhindringsløb. Sprint løbes på distancer fra 60 m til 400 m, mellemdistanceløb på distancer fra 800 m til 1 mile (1609,34 m), og langdistanceløb omfatter distancer fra 2000 m til 30.000 m.

Hækkeløb løbes indendørs på distancen 60 m og udendørs på 100 m (kvinder) og 110 m (mænd), 200 m og 400 m. I hækkeløb skal 10 hække forceres, dog kun 5 indendørs.

Forhindringsløb løbes normalt på 3000 m-distancen. På hver omgang passerer løberne fem forhindringsbomme samt én vandgrav i forbindelse med en bom i opløbssvinget.

Stafetløb løbes på distancerne 4×100 m, 4×200 m, 4×400 m, 4×800 m og 4×1500 m. Desuden løbes 1000 m stafetløb fordelt på 100 m, 200 m, 300 m og 400 m.

Løbekonkurrencerne startes med pistolskud; i sprint og hækkeløb starter løberne fra startblokke, og der løbes på inddelte baner. I 800 m-løb løbes kun på inddelt bane i den første kurve, hvorefter løberne kan placere sig frit på banen.

Ved internationale og nationale mesterskaber er distancerne 100 m, 200 m, 400 m, 800 m, 1500 m, 5000 m, 10.000 m, 100 m hækkeløb (kvinder) og 110 m hækkeløb (mænd), 400 m hækkeløb, 3000 m forhindringsløb (mænd) samt 4×100m og 4×400 m stafetløb og maratonløb.

Ved indendørs stævner løbes 60 m, 200 m, 400 m, 800 m, 1500 m og 3000 m samt 60 m hækkeløb.

Springdisciplinerne omfatter højdespring, stangspring, længdespring og trespring.

Kastedisciplinerne er kuglestød samt diskoskast, hammerkast og spydkast og i visse lande, bl.a. Danmark, desuden vægtkast.

Kuglen i kuglestød vejer 7,26 kg for mænd og 4 kg for kvinder. Som navnet antyder, skal kuglen stødes og ikke kastes. Kuglen er fremstillet af massivt jern eller af en blykerne indkapslet i en messingskal.

Det samme gælder for hammeren, der oprindelig var en smedehammer, men nu består af en kugle, som er fastgjort til en stålstreng med et håndtag. Hammerens vægt er 7,26 kg for mænd og 4 kg for kvinder. Selve kastet udføres fra en kastering med op til 5 rotationer. Vægtkast foretages fra en hammerkastering med nogenlunde samme teknik, men med en kugle på 15 kg fastgjort til et triangulært metalhåndtag.

Diskossen består af en cirkelrund kerne af metal omgivet af træ, plastic eller glasfiber med en metalring udvendig. Diskossens vægt er 2 kg for mænd og 1 kg for kvinder. Kastet udføres efter 1½ rotation i ringen.

Spyddet, der oprindelig var fremstillet af birketræ påmonteret en stålspids, har gennem tiderne gennemgået mange tekniske forandringer mht. materialevalg og udvikling af aerodynamiske egenskaber, hvilket har medført en generel forøgelse af kastelængderne.

IAAF har derfor for at sikre tilskuere og aktive under kastekonkurrencer fundet det nødvendigt at skærpe reglerne for udformningen af spyd. Spyddet kastes ud efter tilløb, og rotation under tilløbet og i kasteøjeblikket er ikke tilladt.

Mangekamp omfatter tikamp for mænd og syvkamp for kvinder, og konkurrencerne afvikles over to dage. I tikamp foregår 100-m-løb, længdespring, kuglestød, højdespring og 400-m-løb den første dag og 110 m hækkeløb, diskoskast, stangspring, spydkast og 1500-m-løb på andendagen.

Hos kvinderne foregår 100 m hækkeløb, kuglestød, højdespring og 200-m-løb den første dag og længdespring, spydkast og 800-m-løb på andendagen.

Resultaterne i de enkelte øvelser omsættes til point efter en international pointtabel, og ud fra disse point findes rækkefølgen af deltagerne. En populær mangekamp i Danmark er kastemangekamp. Kastefemkamp for mænd omfatter hammerkast, kuglestød, diskoskast, vægtkast og spydkast. I kvindernes kastefirekamp er vægtkast udeladt.

Kapgang eller gangsport har siden OL i Athen i 1906 været på det olympiske program. De officielle distancer ved OL, VM og EM for mænd er 20 km og 50 km, som afvikles på en afmærket rundbane på gaderne uden for stadion. Ved Commonwealth Games afvikles kun en 30-km-distance. Kapgang for kvinder er en relativt ny disciplin. Distancen var i begyndelsen 10 km, og den blev først repræsenteret ved EM i 1986, ved VM i 1987 og ved OL i 1992. Fra 2000 er 10-kilometerdisciplinen erstattet af 20 km.

Ud over crossløb, som afvikles i terræn på afmærkede løjper, og landevejsløb dyrkes atletik på udendørs eller indendørs stadionanlæg.

Et udendørs stadion udgøres af en rundbane til løb samt af arealer langs banen og i rundbanens inderkreds, hvorpå der afholdes konkurrencer i spring og kastediscipliner, de såkaldte inderkredsøvelser.

Løbebanen har en omgangslængde på 400 m målt 30 cm fra den kant (sarg), som afgrænser banen fra inderkredsen, og udgøres af to lige langsider, som er forbundet med to halvcirkulære kurver. Banen er opdelt i seks eller otte individuelle baner a 1,22 m. Normalt er rundbanens længde på indendørs anlæg højst 200 m, og svingene er let hævede (dosserede).

Desuden forefindes en separat lige bane på 60 m samt forhold til spring og kuglestød. Af pladshensyn er der på indendørs anlæg kun tre til seks individuelle rundbaner, hvis bredde er 0,9-1,10 m.

Løbe- og tilløbsbanernes belægning på et tidssvarende atletikstadion er fremstillet af et syntetisk materiale, som kan benyttes under alle vejrforhold. Indendørs anvendes samme materialer. Tidligere blev cinders, tegl eller grus brugt som belægningsmateriale, og i nogle lande er der blevet afholdt stævner på stadioner med græsanlæg.

Ved internationale mesterskabsstævner blev anlæg uden kunststofbelægning sidst benyttet ved EM i Budapest i 1966 samt ved British Empire and Commonwealth Games (senere Commonwealth Games) i Kingston på Jamaica samme år.

Kuglestød, diskoskast, hammerkast og vægtkast foregår fra kasteringe, dvs. runde, betonbelagte overflader, som er kantet med metal. For at beskytte tilskuere og andre deltagere mod fejlafleveringer er kasteringen placeret i et kastebur.

Nedslagsområdet, som optager en meget stor del af inderkredsens areal, er belagt med cinders, grus eller græs, for at kastedommerne let kan lokalisere redskabernes korrekte nedslagssted.

Fodtøjet spiller en stor rolle i atletik. I landevejsløb bærer deltagerne flade sko med støddæmpende såler. I crossløb anvendes pigsko, oftest med lange pigge, og der eksisterer specialpigsko inden for disciplinerne løb, spring og spydkast. Til kuglestød, diskoskast og hammerkast bærer deltagerne flade sko.

Inden for løbedisciplinerne har elektronisk tidtagning og målfoto været brugt siden OL i Stockholm i 1912; oprindelig kun for at bestemme deltagernes indbyrdes placering.

Fra 1932 er tidtagning blevet foretaget på tre forskellige måder: vha. manuelt betjente ure, vha. halvautomatisk tidtagning, hvor tidtagningen påbegyndes manuelt og afsluttes, ved at løberne bryder en fotocelle, samt vha. fuldautomatisk tidtagning, hvor tidtagningen påbegyndes ved pistolskud og afsluttes, ved at løberne bryder en fotocelle.

Ved fuldautomatisk tidtagning startes målkameraet ved startskuddet og registrerer — med ned til en tusindedel sekunds nøjagtighed — løbernes målpassage af kameraets optik, der er nøjagtigt indstillet på den side af målstregen, der vender mod løbsretningen.

Officielt har man dog benyttet manuelt betjente stopure fra den moderne atletiks start og til slutningen af 1970'erne. Først herefter blev elektronisk tidtagning obligatorisk ved store stævner. Ved mindre stævner visse steder i Danmark benytter man dog stadigvæk håndstoppet tidtagning.

Måling af kast og horisontale spring foretages enten vha. målebånd eller E.D.M. (elektronisk distancemåling). Tidligere blev rekorder efterkontrolleret vha. stålmålebånd, men da E.D.M. er mere nøjagtig end målebåndsmåling, sker dette ikke mere.

De største internationale atletikstævner ved siden af OL er VM og EM, som afholdes hvert andet år. Uden for Europa afholdes Asian Games, African Games, Pan American Games og South American Games. Endvidere er der siden 1930 blevet afholdt Commonwealth Games.

Der afholdes World Cup for verdensdelshold hvert fjerde år, Europa Cup for landshold hvert år samt en årlig IAAF Grand Prix-serie med store pengepræmier. I de lige hhv. ulige år afholdes EM hhv. VM indendørs. VM i cross- og 20 km landevejsløb bliver afholdt hvert år.

IAAF har meget store sponsorindtægter ved sine VM- og Grand Prix-aktiviteter, og under VM transmitteres konkurrencerne til over en mia. tv-seere over hele Jorden.

Konkurrencer i atletik har formodentlig udelukkende været forbeholdt mænd indtil omkring 1890. De første dokumenterede kvinderesultater stammer fra collegestævner i USA i slutningen af 1800-tallet. De første officielle mesterskaber for kvinder fandt i Europa sted omkring 1. Verdenskrig: i Finland i 1913, i Frankrig i 1918, i England og Sovjetunionen i 1922. I USA blev det første officielle mesterskab for kvinder afholdt i 1923.

En fransk suffragette, Alice Milliat (1884-1957), stiftede Fédération sportive féminine de France i 1917. To år senere afviste IOC (Den Internationale Olympiske Komité) hendes ønske om optagelse af kvindeatletik på det olympiske program ved legene i Antwerpen i 1920.

I 1921 blev Fédération sportive féminine internationale (FSFI) stiftet, og samme år afholdtes et internationalt kvindestævne i Monte Carlo. I 1922 blev 1st Women's World Games afviklet i Paris under overværelse af 20.000 tilskuere, og i 1928 kom kvindeatletik omsider på det olympiske program i Amsterdam, men med et stærkt begrænset øvelsesudvalg.

Det første EM i 1934 var forbeholdt mænd, og EM i 1938 var opdelt i et stævne for mænd i Paris og et stævne for kvinder i Wien. Først i 1946 blev EM afholdt sammen for begge køn.

I Danmark var der fra visse kredse stærk modstand mod kvindeatletik; først i 1944 blev der indført danske mesterskaber. Med visse forskelle mht. redskabernes mål og vægt er disciplinerne fælles for kvinder og mænd. Stangspring og hammerkast kom først i 1998 på kvindernes program. I 2005 kom 3000 m forhindringsløb på kvindernes internationale mesterskabsprogram.

• Dansk Atletik Forbund
• IAAF
• verdensrekordernes udvikling i atletik
• De Olympiske Lege
• olympiske rekorder i atletik