Apo- er et græsk og internationalt præfiks. Den græske betydning er 'bort fra'.

Præfikset bruges i to betydninger: For det første kan det betegne en konkret bevægelse ud fra et centrum, fx apostel 'ud-sending'. For det andet kan det angive, at efterleddet fjernes, fx apo-kalypse 'af-sløring, af-dækning'.

Desuden kan apo- angive, at noget gøres færdigt.

Præfikset apo- er nært beslægtet med latin ab, dansk af, tysk ab og engelsk of.