androgyni

I mytologiernes verden, ikke mindst den græske, er androgyni et symbol på helhed, den oprindelige harmoni. I fx Platons univers er den hhv. mandlige og kvindelige sjæl oprindelig én, som ved fødslen spaltes i to, der derefter søger hinanden i en erotisk stræben efter genforening. Kroppen ses som et fængsel, en forhindring for at nå denne forening. Fængsel og længsel rimer på hinanden, og længslen går udad mod det modsatte køn og opad til det forskelsløse; endemålet er identisk med begyndelsen. Enheden findes før og hinsides dualismen.

I mange skabelsesmyter er guderne og urmenneskene uden køn eller af begge køn; de kan avle med sig selv eller er tvillinger, og først senere opstår kønnenes struktur. Fx er urvæsenet Ymer i nordisk mytologi i stand til at avle med sig selv ved hjælp af sine ben, og rimturserne fødes i hans armhuler. I den bibelske skabelsesberetning skaber Gud Eva af Adams ribben. I hinduismens myter og praksis (især inden for tantrismen) er shakti den feminine kraft i universet, som forenes med den mandlige, Shiva. Ikonografisk udtrykkes dette i en figur, hvis to sider er hhv. mandlig og kvindelig, og rituelt ved en forening (et samleje) mellem en mand og en kvinde, der derigennem transcenderer deres køn og bliver ét med universets oprindelige enhed. Den kinesiske yin-yang-symbolik fremstiller en komplementær, dialektisk androgyn helhed. Loke i nordisk mytologi er en ejendommelig gud, der kan skifte køn og fx er “mor” til hesten Sleipner.

I alkymi er en søgen efter det hele menneske og den forskelsløse kvintessens i verden central.

I 1980'ernes postmodernistiske digtning var transformationen en grundfigur, og mange danske lyrikere legede med forvandlinger mellem arter, roller og køn. Det ses fx i Michael Strunges digt Natmaskinen (1981): “Vi er i trance og trang / transcenderende / grænserne mellem køn”. Digtet slutter “platonisk”-evolutionært med linjerne: “Vi sover ind som éncellede organismer / fra dengang jorden var hav”.

I Strunges digt finder man samtidig periodens centrale metafor for denne overskridelse: englen. Er en engel af hunkøn eller hankøn, begge dele eller ingen af delene? Musikikoner som David Bowie, Prince og Michael Jackson spillede på denne engleagtige dobbelthed: sminke, radikale ændringer i udseendet og attitudeskift opløste dem næsten som personer med et fast og uforanderligt køn.

En særlig kønsglidning findes i transvestisme og drag, hvor man finder glæde i at udsmykke sig (og evt. optræde) som det andet køn. Hos transkønnede ses der en uoverensstemmelse mellem en persons kønsidentitet og det køn, vedkommende fik konstateret ved fødslen (såkaldt kønsinkongruens). En del transpersoner gennemgår forskellige former for kønsmodificerende tiltag, fx kønshormonbehandling eller plastikkirurgiske indgreb på kønsorganer og bryster. De færreste transkønnede opfatter dog sig selv som androgyne, ligesom betegnelsen seksuel androgyni (homoseksualitet) i dag er forladt.

Androgyni bygger på et binært kønsbegreb, der opfatter drenge/mænd og piger/kvinder som fundamentalt forskellige, såvel biologisk, psykologisk og socialt. Betegnelsen "det modsatte køn" udspringer af et sådant antagonistisk kønsbegreb. Imidlertid ser man i senmoderniteten en betydelig mangfoldighed (og sammenblanding) af kønsmarkører, både hos enkeltindivider og i masse- og populærkulturen.

I 2000-tallet udfordrer kønsligt nonbinære (eller queers) det binære køns skarpe opdeling i "mandligt" og "kvindeligt" ved at insistere på kønsidentiteter, som er flydende og uforudsigelige. Som nonbinær kan man således opfatte sig selv som både mand og kvinde eller som et menneske uden køn (såkaldt akønnet). Dette udløser ofte et ønske om særlige personlige stedord, fx "hen" eller "de". I den danske Projekt SEXUS-undersøgelse (2019) opfattede ca. en halv procent af 15-89-årige sig som kønsligt nonbinære. Andelen er betydeligt større i de yngste generationer.

• hermafrodit
• anima-animus
• modsætninger
• queer
• nonbinær