amylaser

Model af en amylase; de snoede, grønne bånd angiver enzymets tredimensionelle struktur. Amylose og amylopektin spaltes, hvor det ringformede sukkermolekyle α-cyklodextrin sidder. Amylasen kan ikke nedbryde dette sukkerstof, men ved røntgenkrystallografi kan man undersøge enzymets struktur, og sukkerstoffet vil afsløre placeringen af enzymets active site.

Flemming Steen Jørgensen.

Licens: Begrænset anvendelse

Amylaser er enzymer, der spalter amylose og amylopektin, som er de molekyler, stivelse består af. Spaltningsprodukterne er maltose, som består af to glukoseenheder, og andre små kulhydrater, som består af tre til ti glukoseenheder. Enzymet maltase spalter maltose til glukose.

Faktaboks

Etymologi: Ordet amylase kommer af latin amylum 'stivelse' og suffikset -ase, der inden for kemien angiver, at ordet er betegnelse for et enzym.

Hos mange dyr og hos mennesket findes amylaser i spyt og i sekret fra bugspytkirtlen. Spaltningen er en hydrolyse, dvs. den foregår under samtidig vandoptagelse. Hydrolysen af stivelse begynder i mundhulen, men hovedparten af spaltningen varetages af amylase fra bugspytkirtlen og foregår i tyndtarmen. Ved betændelse i bugspytkirtlen (og andre spytkirtler) kan kirtlernes udførselsgange til fordøjelseskanalen blive tillukkede, og amylase presses ud i blodet og udskilles med urinen. Måling af amylase i blod udnyttes diagnostisk ved mistanke om akut sygdom i bugspytkirtlen.

I planter deltager amylaser sammen med en række andre enzymer i nedbrydning af stivelse (kulhydrater oplagres hos planter i form af stivelse). Nedbrydningen sker, når de oplagrede kulhydrater atter skal indgå i plantens stofomsætning. Amylase dannes fx i stor mængde i spirende korn, da stivelse skal forbruges til spiringsprocessen. Dette udnyttes ved fremstilling af malt.