Den tyske betegnelse amt havde længe været i brug i hertugdømmerne Slesvig-Holsten, da den dansk-norske stats inddeling i len blev afløst af amter i 1662.
Amterne kunne i geografisk udstrækning være af meget forskellig størrelse, og ofte var flere af de mindre forenet under en enkelt amtmands ledelse.
Først ved amtsreformen i 1793 skabtes ensartede amter, og disse geografiske enheder blev stort set bevaret frem til 1970. Hertil kom Færøerne, der 1816-1949 var et selvstændigt amt, mens Grønland først fra 1953 og frem til hjemmestyreordningen i 1979 havde samme status.
Københavns Kommune, og efter 1900 også Frederiksberg Kommune, har derimod frem til indførelsen af regioner 2007 stået uden for amtsinddelingen og selv varetaget de funktioner, der andre steder påhviler amterne.
Amternes administration var betroet kongeligt udnævnte amtmænd, der efter 1800 altid var jurister og ofte kom fra stillinger som højtplacerede embedsmænd i centraladministrationen.
Fra 1842 måtte amtmændene overlade noget af opgaveløsningen til de valgte amtsråd, som stod i spidsen for de samtidig oprettede amtskommuner. Imidlertid var amtmanden helt frem til 1970 født formand for amtsrådet, og derfor havde han betydelig indflydelse også på forvaltningen af disse rent kommunale opgaver.
Kommunalreformen i 1970 betød en fuldstændig adskillelse af de statslige og kommunale opgaver på amtsligt niveau. De førstnævnte varetoges herefter af statsamterne under statsamtmænds ledelse, mens de kommunale opgaver forvaltedes af folkevalgte amtsråd med en amtsborgmester i spidsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.