Alkoholbehandling er forskellige metoder, der anvendes til at behandle et alkoholproblem. Alkoholbehandling har tidligere været synonymt med behandling med Antabus®, der er et lægemiddel, der hæmmer omdannelsen af alkoholnedbrydningsproduktet acetaldehyd. Gennem de sidste 20 år har en betydelig udvikling medført at alkoholbehandling er blevet en differentieret og evidensbaseret intervention, der består af en kombination af samtalebehandling og nyere medicinsk behandling. Effekten er på højde med andre former for behandling, der foretages i sundhedsvæsenet.

Organisering

Alkoholbehandling er er en kommunal opgave, og består af kommunale ambulante behandlingstilbud og private alkoholambulatorier, som er en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud.

Kommunerne må kun anvende alkoholbehandlingstilbud, der er godkendt af en kommune. Døgnbehandling drives næsten udelukkende af private aktører. De institutioner, som kommunerne anvender efter visitation, er underlagt socialt tilsyn ligesom de kommunale tilbud. Derimod er private alkoholbehandlingstilbud, som man selv skal betale, ikke underlagt tilsyn og er et ureguleret område. Oplysninger om alkoholbehandling og behandlingssteder kan fås på Alkolinjen, som rådgiver både mennesker med alkoholproblemer og pårørende.

Rettigheder

Borgerne kan frit vælge mellem behandling i enten et kommunalt eller privat tilbud og har ret til anonym behandling. Behandlingen er gratis, og der er 14 dages behandlingsgaranti. I modsætning til ambulant behandling er døgnbehandling en visiteret ydelse, hvor der derfor først skal laves en vurdering og indstilling af hjemkommunen før behandlingens start.

Effekten af alkoholbehandling

Effekten af alkoholbehandling

Afholdenhed 25 %
Uproblematisk alkoholforbrug 10 %
Bedring (nedsat forbrug og færre relaterede problemer) 30 %
Ingen bedring 35%
Kilde: Becker et al.

I alt 60-70 % opnår bedring af deres alkoholproblem. Cirka hver fjerde person er afholdende efter et enkelt behandlingsforløb. Hver tiende person opnår et uproblematisk forbrug, det vil sige mindre end Sundhedsstyrelsen genstandsgrænse. De sidste to tredjedele stadig vil have perioder med et højt forbrug, cirka 30 % med færre dage med dage med alkoholforbrug, halvering af forbruget og cirka 60 % reduktion af alkoholrelaterede problemer, men den sidste tredjedel ikke opnår bedring.

Der er en betydelig andel af alkoholafhængige, som holder op med at drikke uden kontakt med behandlingssystemet. Mere end 70 % har kun en periode i livet med alkoholproblemer, som har en varighed på 3-4 år.

Inden behandlingen

Inden iværksættelse af behandling laves der en vurdering af, hvor alvorligt alkoholproblemet er, og om der er komplicerende psykiatriske eller legemlige sygdomme. Sværere grader af skadeligt forbrug og personer med afhængighed skal behandles i det lokale kommunale alkoholbehandlingstilbud. Nogle personer med svære abstinenser eller delirium tremens kræver indlæggelse. Det er derfor vigtigt at afklare, hvor alvorligt alkoholproblemet er og om der er komplicerende psykiatriske og legemlige sygdomme.

Typer af alkoholbehandling

Der findes forskellige typer af alkoholbehandling, herunder former for samtalebehandling og medicinsk behandling. Medicinsk behandling gives sammen med samtalebehandling.

Samtalebehandling

Det er afgørende for et positivt udbytte af alkoholbehandling, at man i behandlingskontakten har en empatisk, omsorgsfuld, respektfuld og optimistisk tilgang. De vigtigste evidensbaserede samtalemetoder er:

Motiverende samtaler

Motiverende samtaler er en veldefineret behandlingsmetode og et veldokumenteret element i behandlingen af alle grader af alkoholproblemer. Motiverende samtaler er målrettet en ændring i brugen af alkohol og ønsket om at opsøge behandling. Et centralt element er styrkelse af personens tro på gennemførelse og succes med forandring af adfærden. Det foregår ved fokusering på grunde til at ændre brugen af alkohol, og forstærkning af den enkeltes egne ressourcer. Samtalerne er kortvarige, lyttende og accepterende uden at vække modstand.

Kort intervention

Målgrupperne for kort intervention er typisk storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug af alkohol. Kort intervention er baseret på en motiverende samtale-teknik og indeholder elementer som almindelig information om alkohol og konsekvenserne af alkoholindtagelse, samt råd om ændring af alkoholvaner og metoder til at reducere alkoholforbruget.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er formentlig den bedst undersøgte og dokumenteret effektive psykosociale metode i behandlingen af alkoholafhængighed. Kognitiv adfærdsterapi kan foregå individuelt, som gruppeterapi og som parterapi.

Community Reinforcement Approach (CRA)

CRA er en netværksskabende behandlingsform, som især er gavnlig til personer med svær alkoholafhængighed, der udover afhængigheden mangler netværk. CRA er også egnet til socialt udsatte med alkoholproblemer.

Selvhjælpsgrupper og selvhjælpsmateriale

Randomiserede studier har vist, at selvhjælpsmateriale, der udleveres til personer, der selv søger behandling, kan ændre alkoholvaner.

Familierelateret behandling og rådgivning til pårørende

Uanset hvilke behandlingsmetoder der anvendes, har det en positiv effekt at involvere familien i behandlingen. Professionel rådgivning til pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling. Det er påvist, at familieorienteret behandling øger andelen af afholdende dage ved opfølgning et år efter.

12-trinsbehandling

Gruppeterapi

AA-møder med andre alkoholafhængige er en del af forløbet i Minnesotabehandling.

12-trinsbehandling eller Minnesota-behandling tager udgangspunkt i en sygdomsforståelse af alkoholafhængighed. Det er ofte 4-6 ugers intensiv behandling. Der er tale om en konfronterende form for behandling, som ikke er egnet til personer, der har andre, samtidige psykiske lidelser. Effekten af 12-trins-behandling er ikke så veldokumenteret.

Efterbehandling

Studier af effekten af efterbehandling viser, at de, der tilbydes efterbehandling, har flere afholdende dage, sammenlignet med dem, som ikke fik efterbehandling.

Medicinsk behandling

Udviklingen i de sidste 10-20 år af den neurobiologiske viden om hjernens funktion, og mere specifikt af den viden om neurobiologiske ændringer i forskellige signalstoffer hos alkoholafhængige, har medført udvikling af lægemidler, der er effektive til alkoholbehandling. Medicinsk behandling skal gives sideløbende med samtalebehandling.

Acamprosat

Acamprosat (Campral®) modvirker hjernens primære stimulerende signalstof – NMDA – og stimulerer hjernens primære dæmpende signalstof – GABA. Dermed har acamprosat en normaliserende effekt på de neurobiologiske forstyrrelser, der ses hos alkoholafhængige. Acamprosat øger andelen, der er totalt afholdende efter et års behandling og ved yderligere et års opfølgning efter endt behandling. Desuden øges antal dage med afholdenhed, og varigheden af afholdenhed.

Effekten af acamprosat er meget veldokumenteret og ser ud til at forstærkes af samtidig kognitiv samtaleterapi og virker særlig godt hos personer med meget trang til alkohol (craving) og angst. Acamprosat doseres 3 gange dagligt. Behandlingsvarigheden er ikke endeligt fastlagt, men de fleste anvender 6-12 måneders behandling.

Naltrexon

Naltrexon (Naltrexon®) modvirker hjernens opioid-signalstof og reducerer via signalstoffet dopamin alkohols belønningseffekt. Effekten af naltrexon er meget veldokumenteret, idet naltrexon nedsætter alkoholindtaget pr. drikkedag efter tre måneders behandling og øger andelen af alkoholafhængige, der er afholdende efter tre måneder. Det ser ud til, at naltrexon er mest effektivt hos personer med familiær disposition til alkoholafhængighed og tidlig debut af problematisk alkoholindtag. Naltrexon doseres med en enkelt daglig dosis. Behandlingen stoppes typisk, hvis der ikke er effekt efter 4-6 ugers behandling, men varer i 3-6 måneder, hvis der er effekt.

Disulfiram (Antabus®)

Antabus® hæmmer omsætningen af alkohol i kroppen, så der sker en ophobning af giftstoffet acetaldehyd, når der indtages alkohol. Det kan give en række ubehagelige symptomer, så Antabus anvendes som et afskrækkende middel mod alkoholindtag. Det har som sådan ikke har nogen væsentlig effekt på hjernens signalstoffer. Disulfiram er udviklet i Danmark og har vundet så stor udbredelse, at det næsten er blevet synonymt med alkoholbehandling. Grundlaget for den betydelige udbredelse af disulfiram er ikke stor, og det anvendes ikke som det første valg og bør kun anvendes sammen med samtalebehandling. Det kan dog fx anvendes ved svigt af anden behandling, inklusive anden farmakologisk behandling, hos personer, som har et ønske om at få disulfiram. Effekten er usikker, og der kan være bivirkninger.

Behandling mod abstinenser

Abstinenser er en alvorlig tilstand, og ubehandlede abstinenssymptomer kan være farlige. Det er muligt at udvikle alkoholabstinenser alene ved at reducere alkoholforbruget. Abstinenssymptomer er ubehagelige, og alene angsten for disse symptomer kan få nogle til at fortsætte alkoholforbruget. Ubehandlede abstinenssymptomer øger risikoen for at fremtidige abstinenssymptomer får større sværhedsgrad, øger risikoen for kramper og delirium tremens. I behandlingen af abstinenser anvendes abstinensmedicin, og der er en overvældende videnskabelig evidens for, at benzodiazepiner (Chlordiazepoxid®) er det mest effektive medikament til behandling af abstinenser.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig