afasi

Der er områder i hjernen, som har særlig betydning for sprogfunktioner, og læsion af disse fører til afasi. Det er ”Brocas område" eller "Brocas center” og ”Wernicke-området eller -center”. Brocas område sidder fortil i hjernen og blev beskrevet 1861 af den franske kirurg og antropolog Paul Broca, som området er opkaldt efter. Wernicke-området blev beskrevet i 1874 af den tyske neurolog Carl Wernicke og er opkaldt efter ham. Området sidder i den øverste og bageste del af hjernens tindingelap.

Ved de flydende afasier kommer ordene i en glidende ordstrøm med mere eller mindre indhold og sproglige fejl.

• Wernickes afasi skyldes en læsion omkring Wernicke-området i hjernen. Den spontane tale er flydende, ubesværet, velartikuleret og ofte i et højt anstrengt tempo. Der er dog mange forkerte og omskrevne ord (parafasier) og mangel på substantiver i sætningerne. Talen får dermed begrænset indhold af information og kan blive helt uforståelig med en rivende ordstrøm uden meget indhold. Der er en defekt i både sprogforståelsen samt vanskeligheder ved at gentage sætninger og benævne genstande.
• Transkortikal sensorisk afasi minder om Wernickes afasi, men evnen til at gentage sætninger er bevaret. Patienten har dog svært ved at forstå meningen af den sætning, de lige har gentaget.
• Anomisk afasi eller amnestisk afasi er karakteriseret af en flydende tale, hvor besvær med at finde ordene er det dominerende symptom. Der kan som følge af ordmobiliseringsbesværet forekomme parafasier og pauser i ordstrømmen.
• Konduktionsafasi minder om Wernickes afasi, men med besvær med at gentage sætninger som det helt dominerende symptom. Det ses ved læsion af fasciculus arcuatus, som er den struktur i hjernen, der forbinder Wernicke-området med Brocas område.

Ved de ikke-flydende former er der ofte nedsat taletempo, umotiverede pauser midt i ordene, forkert sammensætning af stavelser og forkert grammatik, og evt. øget brug af substantiver førende til telegramstil.

• Broca-afasi skyldes en læsion, der påvirker Brocas område i hjernen. Den spontane tale er anstrengt og præget af udtalebesvær. Sætningsopbygningen er agrammatisk og har ofte form af telegramstil med mange substantiver. Evnen til at gentage sætninger og til at skrive er tilsvarende påvirket. Sprogforståelsen og evnen til at læse er oftest intakt.

• Global afasi er hyppig og den afasiform der har den mest omfattende læsion i sprogfunktionen. Både Broca- og Wernicke-området er afficeret. Alle sproglige elementer er påvirket, både tale, forståelse og evnen til at skrive. Global afasi ses typisk efter et slagtilfælde med større læsion i den sprogdominante hjernehalvdel. Den spontane tale kan være reduceret til få, ofte meningsløse, ord og sprogforståelsen kan helt mangle.

I Danmark og i Norge har begreberne impressiv og ekspressiv afasi været ret brugt. Impressiv afasi, manglende sprogforståelse har mest svaret til Wernicke afasi. Tilsvarende har ekspressiv afasi, manglende evne til at udtrykke sig mest svaret til Broca afasi.

Aleksi uden agrafi er en sjælden og særlig form for afasi, hvor der er en manglende evne til at læse uden manglende evne til at skrive. Ved aleksi uden agrafi er alle hjernens sprogområder intakte, men der er en læsion bagtil i den sprogdominante hjernehalvdel, almindeligvis venstre hemisfære. Dermed er synsfunktionen i venstre hjernehalvdel skadet, og patienten mister sit højre synsfelt. Der kan derfor ikke sendes synsimpulser fra højre synsfelt til venstre hemisfæres sprogområder. Venstre synsfelt er derimod intakt og fungerer tilsyneladende normalt med synsopfattelse bagtil i højre hemisfære. Læsionen af den bageste del af venstre hjernehalvdel strækker sig dog helt frem til at omfatte den bageste del af hjernebjælken (corpus callosum), og det er her at opfattelse af bogstaver normalt krydser fra den højre til den venstre hjernehalvdel. Taleområderene i venstre hjernehalvdel får dermed ikke information fra synet, der ellers fungerer delvist normalt, og patienten kan følgelig ikke læse. Det er derfor muligt at skrive en sætning, men ikke at læse den. Det er desuden muligt at læse tal, men ikke tekst med bogstaver, da opfattelsen af tal læst med højre synsfelt går længere frem i højre hjernehalvdel, inden den krydser midtlinjen gennem hjernebjælken, og her er den intakt, da læsionen kun omfatter den bageste del af hjernebjælken.