Yan'an, Yenan, by i den nordlige del af Shaanxiprovinsen, Kina; 158.000 indb. (2002). Yan'an ligger på et af floder kraftigt gennemskåret løss-plateau på grænsen mellem agerjord og ørken. Området præges af husdyrhold, og Yan'an har længe haft uldindustri. I området er der endvidere olie- og kulfelter.

Yan'an er især kendt som målet for Den Lange March og som revolutionært hovedkvarter for Mao Zedong og KKP fra 1934 til borgerkrigen mellem KKP og Guomindang efter 2. Verdenskrig.