Willy Brandt

Willy Brandt blev i 1930 medlem af det tyske socialdemokratiske parti, SPD, men gik året efter med en række andre venstrefløjsudbrydere ind i Sozialistische Arbeiterpartei (SAP). Efter nazisternes magtovertagelse måtte Brandt i foråret 1933 forlade Tyskland og kom via Danmark til Norge, hvor han arbejdede som journalist.

I 1938 blev han frataget sit tyske statsborgerskab og måtte i 1940 forlægge eksilet til Sverige, da de tyske tropper angreb og invaderede Norge. I august 1940 tilkendte det norske gesandtskab i Stockholm ham det norske statsborgerskab.

Under sit eksil antog han navnet Willy Brandt.

Efter krigen vendte Willy Brandt tilbage til Tyskland som journalist og presseattaché ved Norges diplomatiske mission i Berlin. I 1947 blev han igen tysk statsborger, meldte sig ind i SPD og blev to år senere indvalgt i Forbundsdagen. I perioden 1957-66 var han regerende overborgmester i Vestberlin og høstede anerkendelse for sin indsats i Berlinkriserne; særligt under opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev han symbol på byens vilje til at modstå sovjetisk pres. Det var Willy Brandt der i 1963 indgik den såkaldte pass'erseddelaftale med de østberlinske myndigheder der gjorde det muligt for vestberlinerne at komme på kortvarige familiebesøg gennem muren til Østberlin i julen 1963 og også de følgende år

I 1964 efterfulgte Brandt Erich Ollenhauer som partiformand og blev SPDs kanslerkandidat. Sammen med Herbert Wehner indledte han en tilnærmelse til CDU, hvilket i 1966 førte til dannelsen af "den store koalition" mellem SPD og CDU/CSU. Brandt blev udenrigsminister og indledte nyorienteringen i Tysklands- og Østpolitikken, "forandring gennem tilnærmelse".

Efter valget i 1969 indgik SPD i den socialliberale koalition med FDP, og Brandt blev forbundskansler. Hans vision var at udbygge det vesttyske demokrati til en velfærdsstat efter skandinavisk model, men det lykkedes kun i mindre grad. Til gengæld førte den udsonings- og afspændingsorienterede Østpolitik til aftaler med Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Polen, der bl.a garanterede Polens vestgrænse, samt til Berlinaftalen i 1971 om byens, især Vestberlins status.

Skiftet fra CDU til SPD på kanslerposten markerede enden på efterkrigsfasen i Vesttyskland. Skiftet viste landets status som et normalt demokrati med et styre, hvor magten veksler frem og tilbage mellem forskellige partier, og hvor regeringer overlever kriser (i modsætning til under Weimar-republikken). Den nye regering lykkedes med at gennemføre de løfter, som begge partier havde afgivet under deres valgkampagner.

Willy Brandt indledte tilnærmelsen til DDR da han i 1970 mødtes to gange i hhv. Erfurt og Kassel med den østtyske ministerpræsident Willi Stoph og førte forhandlinger med ham. Forholdet til DDR blev normaliseret, uden at Brandt dog anerkendte Tysklands deling. Europæisk enhed var et hovedmål i Brandts politik, og han var blandt dem, der engagerede sig stærkest i at nedbryde den franske modstand mod en udvidelse af EF med Storbritannien, Irland og Danmark i 1972. I 1971 blev han tildelt Nobels Fredspris som anerkendelse for sin Østpolitik. Brandt trådte tilbage i maj 1974, efter at hans personlige sekretær, Günter Guillaume, var blevet afsløret som østtysk spion. Inden overlevede han et mistillidsvotum i Forbundsdagen.

Det var på det udenrigspolitiske område, at Brandt opnåede sine store resultater. Efter sin afgang som forbundskansler forblev han en indflydelsesrig partiformand frem til 1987 og forsøgte i 1980'erne at dreje partiet mod venstre. Han var formand for Nord-Syd-kommissionen fra 1977 til begyndelsen af 1980'erne og var i årene 1976-92 tillige formand for Socialistisk Internationale.

Et stort øjeblik i Willy Brandts liv blev Berlin-murens fald og åbning i november 1989. Med hans egne ord:"Nun wächst zusammen was zusammen gehört" (Nu vokser det sammen der hører sammen").

Flere af Willy Brandts bøger er oversat til dansk, bl.a. erindringerne Møder og erfaringer (1976, ty. 1976) og Erindringer (2 bd., 1990, ty. 1989) samt debatbogen Det organiserede vanvid (1986, ty. 1985).

Berlins nye lufthavn i Schönefeld og SPD's hovedkvarter i Berlin er opkaldt efter Willy Brandt.

- Vesttyskland