Faktaboks

William Tecumseh Sherman
Født
8. februar 1820, Lancaster, Ohio
Død
14. februar 1891, New York City

William Tecumseh Sherman var en amerikansk general.

Sherman sluttede sig ved Den Amerikanske Borgerkrigs begyndelse til Nordstaterne, men var i en periode så kritisk over for bl.a. hærens administration og pressen, at han nær var blevet afskediget. Han blev såret i Slaget ved Shiloh, men nægtede at forlade sine folk. Sherman regnes for den bedste af Nordstaternes generaler pga. sin ledelse af Atlantas erobring og det efterfølgende felttog mod syd til Atlanterhavet og derpå videre mod nord i Carolina, hvor Sydstaterne kapitulerede.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig