Faktaboks

Walther Bothe
Født
8. januar 1891, Oranienburg, Tyskland
Død
8. februar 1957, Heidelberg, Tyskland
Walther Bothe
Nobelprismodtager Walther Bothe.
Walther Bothe
Af /Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Walther Bothe var en tysk fysiker, som sammen med Max Born modtog nobelprisen i fysik i 1954 for sin indførelse af koincidensprincippet.

Bothe var fra 1934 direktør for Kaiser Wilhelm Instituttet (det nuværende Max-Planck-Institut) i Heidelberg. Han udviklede i 1924 sammen med Hans Geiger en koincidenstæller, som blev et vigtigt instrument i atom- og kernefysik. Senere arbejdede Bothe med kosmisk stråling og kernefysik. Under 2. Verdenskrig spillede han en vigtig rolle i det tyske atomenergiprojekt.

Læs mere i Lex