Vind Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vind Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre samt rå granit. Enkelte steder er der også brugt munkesten, dvs. middelalderlige mursten i stort format.

I løbet af middelalderen forfaldt kirken, muligvis som følge af affolkning af egnen pga. pesten. Kirken som den står i dag, er derfor resultatet af en genopbygning omkring 1520, hvorfor de eneste oprindelige detaljer er de oprindelige indgangsdøre. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken nemlig oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på indersiden i form af en rundbuet niche. Den tilsvarende norddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Kirkens eneste tilbygning er i dag våbenhuset fra 1800-tallet. Tidligere har der dog været et tårn på vestenden af skibet. Det er usikkert hvornår det blev både bygget og revet ned igen. Tårnet har dog efterladt et tydeligt indtryk i kirkerummet i form af den store bue der afslutter vestenden af skibet. Dette var oprindeligt den bue der forbandt tårnrummet med skibet. Buen var opført for at bære vægten af tårnet ovenover. I dag er den tilmuret, og fungerer i stedet som en dyb niche hvor der bl.a. er blevet plads til orglet.

Indvendigt fremstår kirkerummet usædvanligt enkelt med de hvidkalkede vægge, de flade bræddelofter og det lette inventar. Korets murværk viser tydelige tegn på at være forberedt til et hvælvet loft, sikkert allerede i middelalderen, som dog tilsyneladende aldrig blev sat op.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med udhuggede hjørneknopper på foden.

Kirkens prædikestol er i enkel renæssancestil og stammer fra 1639. Den er udsmykket med rundbuede felter på sine fag, der opdeles af udskårne søjler i toskansk stil.

En del af kirkens inventar stammer 1970’erne, herunder de enkle, modernistiske bænke. Hele alterpartiet blev i 1974 omdannet ved billedhuggeren Erik Heide, som stod for udformningen af både et nyt muret alterbord, en alterskranke samt det enkle krucifiks der i dag smykker kormuren.