Vestas

Det var en familievirksomhed. Grundlæggeren, Hans Søren Hansen, og sønnen Peder Hansen valgte i 1945 at kalde virksomheden VEstjysk STaalteknik A/S, som snart blev til Vestas. Fremstilling af landbrugsmaskiner og kraner til lastbiler blev virksomheden særkende i årene efter 1945. I 1970’erne var der krise i landbruget, og der blev købt færre landbrugsmaskiner. Vestas, som andre mellemstore jyske maskinfabrikker med landbruget som kunde, begyndte at se sig om efter nye produkter at fremstille. I 1979 fremstillede Vestas sin første vindmølle. Fra slutningen af 1970’erne blev udviklingen og produktionen professionaliseret. Staten gav støtte til udviklingen gennem Prøvestationen for mindre vindmøller, og gav støtte til såvel drift som anlæg af vindmøller til folk, der investerede i denne nye og uprøvede teknologi.

Selv om den danske vindmølleindustri i 1980 var i sin vorden og ikke stor, var den blevet verdensførende. Da den californiske stat havde besluttet at give skattemæssige fordele for investorer i vedvarende energi, afgav det californiske selskab Zond i 1981 en ordre på 155 vindmøller og året efter en på 550. Medarbejderantallet hos Vestas rykkede på et år fra 200 til 870. Også andre danske vindmølleproducenter fik ordre i Californien.

Et sammentræf af flere uheldige faktorer satte en brat stopper for den positive udvikling. Zond placerede i 1985 en ordre på 1200 nye møller, som fik Vestas til at investere i nyt produktionsapparat. Ved levering af den anden leverance gik det shippingselskab, som Vestas havde hyret, konkurs. Vestas kunne ikke overholde sin deadline, og da møllerne kom frem, var også Zond gået konkurs på grund af, at staten havde ophævet de gunstige skattevilkår for opsætning af vindmøller. I Danmark havde regeringen også skåret ned på støtten til møller, så hjemmemarkedet var ikke nogen redningsplanke i den situation. Vestas måtte gå i betalingsstandsning i 1986.

Store dele af koncernen blev frasolgt, men med nye investorer dannedes Vestas Wind Systems A/S. I 1989 fusionerede selskabet med Danish Wind Technology, som oprindelig var stiftet med bl.a. Energiministeriet som ejere, senere overtaget af elselskabet SEAS.

Langsomt og sikkert kom selskabet på fode igen. Vindmøllerne blev større og større og mere driftssikre, hvilket gjorde, at prisen for fremstillet elektricitet på vindmøller nærmede sig den, der blev produceret på konventionelle kraftværker. I 1998 blev selskabets aktier sat til salg på Børsen.

I 2001 blev Vestas valgt som leverandør af 80 vindmøller til det, der dengang var verden største havvindmøllepark, Horn Rev 1. De 80 nyudviklede V80 vindmøller skulle komme til at fremstille energi nok til 150.000 danske husstanden elforbrug. Alt så ud til at gå fint, vindmøllerne blev installeret før tid, men efter kort tids drift opstod der problemer på grund af det barske vejrlig. Alle møller uden tårn blev sendt i land for hovedrenovering. Prisen var høj og betød, at Vestas i en længere periode måtte trække sig fra havvindmøllemarkedet til fordel for konkurrenten Bonus (fra 2004 Simens Wind Power).

Endnu en fusion fandt sted i 2004 med NEG Micon. Vestas havde rødder i området omkring Lem og Ringkøbing, NEG Micon omkring Randers. Det nye Vestas fik hovedkvarter i Randers, men i 2011 rykkede Vestas til nye bygninger i Skejby i den nordlige del af Aarhus.

Gennem 00’erne voksede den danske vindmølleindustri med Vestas og Siemens Wind Power på grund af succes på det internationale marked til en industri med afgørende betydning for dansk økonomi. Fra 2005 – 2013 var Ditlev Engel administrerende direktør. Han forstod at brande virksomheden, så den udadtil faldt smukt ind i historien om den globale omstilling til en mere bæredygtig energiproduktion. I 2006 blev der investeret i produktion i Kina, som var det nye store marked. Der blev investeret stort og ansat mange flere medarbejdere, men forholdene udviklede sig ikke i samme hast som man havde håbet, og mange blev igen afskediget.

I 2013 indledte Vestas et strategisk samarbejde med den japanske Mitsubishi-koncern.

Vestas har produktionsfaciliteter i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Kina, Indien, Brasilien og USA og har opstillet vindmøller i mere end 70 lande.

Vestas har 6700 medarbejdere i Danmark, herunder 2200 ansatte i Aarhus. På globalt plan har vindmølleproducenten 33.600 ansatte i 2024. Koncernen omsatte i samme år for lige over 17 mia. euro.

Vestas danske produktion foregår i 2024 på fabrikker i Lem, Ringkøbing, Nakskov, Randers og på Lindøværftet ved Munkebo. De længste vinger i 2024 på 115 meter, der bruges til møllen V2 36, som kan yde 15 MW. De første møller, der blev fremstillet, var på 50 kW.

I midten af 00’erne tog Vestas et væsentligt skridt i sin udvikling, da man investerede i en supercomputer, som i den grad øgede mulighederne for at analysere, hvor møllerne eventuelt havde deres svagheder. Det betød meget for den videre udvikling, og det gjorde, at man kunne tilbyde kunderne service, når der var fejl eller tid til eftersyn. I 2006 blev Vestas Diagnostics and Performance Centre indviet. I 2011 udvidede man denne funktion med investering i den såkaldte Firestorm supercomputer.

Vindmølleservice blev en vigtig del af Vestas’ forretningsmodel. Mere end 11.000 serviceteknikere i mere end 70 lande passer og vedligeholder i 2024 omkring 56.000 Vestas-møller. Det sker ofte i møllernes hele levetid.

• vindmølle
• Direktør Henrik Andersen

• Vestas' hjemmeside