Veng Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Veng Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Af oprindelige detaljer i kirken, kan nævnes korets vægge, som har arkader i form af murede nicher adskilt af søjler. Søjleudsmykningen ses også ved apsis- og korbuen.

Kirkens to sidebygninger, som ligeledes er oprindelige, har næsten kvadratisk grundplan og er i to stokværk, dvs. etager. De har begge mod øst en halvkuppelhvælvet apsisudbygning ligesom koret, og står i forbindelse med skibet via rundbuede åbninger. Bygningernes øvre stokværk har i væggen mod skibet et dobbeltvindue – dog er det i det søndre afsnit tilmuret pga. det tilbyggede tårn.

Det oprindelige tårnrum mod vest, som er det eneste der er tilbage af det ældste tårn, fungerer i dag som kirkens forhal.

Tårnet, som er bygget oven på den søndre sidebygning, er opført af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Over sidebygningen indeholder tårnet et halvt og to hele stokværk, hvor der i dag er adgang via en trappe i bygningens apsis. Klokkestokværket øverst er udstyret med dobbelte glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Våbenhuset, som også er bygget i senmiddelalderen, er bygget om i 1792 og bærer præg heraf med gavlen i klassicistisk stil med en dørportal omgivet af halvcirkulære vinduer.

På kirkens triumfbue blev i 2003 afdækket et romansk kalkmaleri, som består af et billedbånd med rankeslyng og ornamentik i form af trekløverblade og bægerblomster. Derudover ses motiver af dyre- og menneskefigurer, fx fugl og løve.

Kirkens alterbord er fra kirkens første tid. Det er bygget op af frådsten og granit. På bordets overflade er et hul, hvori der har været nedlagt et relikvie i form af en rød pose omviklet med klude, som tilsyneladende er resterne fra en helgengrav, som senere fjernes.

Kirkens døbefont af granit tilhører en større gruppe af fonte i Østjylland, som alle er dekoreret med løvemotiver. Kummen har reliefudsmykning bestående af to par modstillede løver med fælles fremspringende mandshoved.

Altertavlen fra omkring 1590 står med en bemaling, som stammer fra en restaurering i 1938, som er en rekonstruktion af de oprindelige farver. I storfeltet ses en fremstilling af nadveren, mens der i de tre mindre malerier øverst ses i midten den opstandne Kristus på graven, som flankeres af de to billeder af mænd med glorie, hvoraf den ene muligvis er Johannes. Altertavlen er i dag opstillet på den søndre tilbygnings vetstvæg.

Prædikestolen er fra omkring år 1600, og har fem fag med todelte storfelter adskilt af søjler og med malerier fra 1641 af Kristus flankeret af de skrivende evangelister med deres tegn ved siden af.

I korets øst- og sydvindue har kunstneren Erik Heide skabt glasmosaikker til vinduesåbningerne i 2005. I samme forbindelse er den nye alterprydelse, som består af en stiliseret kristusfigur, også kommet til.