Veggerslev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Veggerslev er den ældste del af kirken opført i tilhugget granit. Dens mure er i vid udstrækning muret om, så der er bevaret få oprindelige enkeltheder.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddørens er forsvundet. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, hvoraf et på korets nordside endnu er i brug.

Korets østlige gavlmur er delvist muret om med små teglsten i en senere periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode opførte man det høje, tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det er muret i genanvendte granitsten og munkesten, og det har mod alle verdenshjørner let spidsbuede murfelter, hvori der er to glamhuller til klokkernes lyd. Af tårnets taggavle med kamtakker og blændinger er den sydlige muret om i 1800-tallet, mens den nordlige er intakt og viser et for egnen typisk slægtskab med nordsjællandske blændingskompositioner.

Våbenhuset har en fladbuet dør i et tvillingebuet murfelt.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets høje, krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Den står i skibet foran korbuen og er af den såkaldte Djursland-type. Fonten har om mundingen dobbelte tovsnoninger og nedenunder på kummens sider er der bladranker i relief. Den står på en fod formet som et omvendt terningkapitæl med tovsnoninger.

Altertavlen rummer dele af et snedkerarbejde fra 1625-1650. Det er de fint skårne centrale dele af tavlen, mens siderne har fået nyere dekorative vinger uden reliefvirkning. Tavlen er bygget op omkring et sæt balusterformede søjler, hvorimellem ses et maleri fra 1895 af Getsemane Have og i den lignende overdel et af opstandelsen.

Prædikestolen svarer til altertavlens ældre del. Den er traditionelt opbygget med nu blanke fag, der adskilles af let balusterformede søjler.