Vatikanstaten

Den Hellige Stol ejer et stort antal ejendomme uden for Vatikanstaten. En del af disse har eksterritoriel status, dvs. de er italiensk territorium, og altså ikke en del af Vatikanstaten, men underlagt dennes jurisdiktion. I selve Rom har 13 bygninger eller bygningskomplekser, fx Laterankomplekset og Palazzo di Propaganda Fide, Santa Maria Maggiore og andre kirker og læreanstalter m.v. eksterritoriel status (ialt ca. 30 ha). Uden for Rom drejer det sig om det kompleks af paladser, haver m.m. i bjergbyen Castel Gandolfo, der udgør den pavelige sommerresidens omkring det pavelige sommerpalads (ca. 40 ha), samt Radio Vaticanas senderstation i Santa Maria di Galeria nordvest for Roms centrum (424 ha).

Vatikanstaten opgør ikke et traditionelt BNP. Vatikanstaten har indtægter fra Vatikanmuseernes billetsalg, salg af frimærker, mønter, souvenirs og bøger samt landbrugsvarer (primært æg og mælk) fra den pavelige landejendom i Castel Gandolfo og desuden fra en række butikker m.v. med forskellige grader af afgiftsfrihed, bl.a. et supermarked med et stort udvalg af regionale italienske fødevarespecialiteter, et apotek, en benzintank og et postkontor. Vatikanstaten har sædvanligvis overskud til at yde et bidrag til Den Hellige Stol (i 2022 og 2023 15 millioner euro om året). Vatikanstaten får støtte af Italien i form af gratis vandforsyning, skattefritagelser m.m.

Siden 1930 har Vatikanstaten haft en monetær aftale med Italien om en fælles valuta. Valutaen har siden 1999 været euro, uden at Vatikanstaten af den grund formelt er en del af eurozonen. Siden 2002 har Vatikanstaten udstedt sine egne euromønter.

Myndigheden Amministrazione del Patrimonio della Sede Apostolica, der forvalter Den Hellige Stols investeringer i fast ejendom , og pengeinstituttet Istituto per le Opere di Religione (på latin Institutum pro Operibus Religionis; IOR), der forvalter Den Hellige Stols investeringer i værdipapirer og er bankforbindelse for Den Hellige Stol, bispedømmerne og andre katolske institutioner over hele verden, har sæde i Vatikanstaten.

• Læs mere om Vatikanstatens arbejdsmarked og Den Hellige Stols økonomi.

Vatikanstaten har ca. 764 indbyggere (2023), hvoraf de 246 er statsborgere i Vatikanstaten. I alt har Vatikanstaten ca. 618 statsborgere. Vatikansk statsborgerskab tildeles ved lov personer med bestemte funktioner og er kun gældende, så længe de udøver disse funktioner. Alle Vatikanstatens statsborgere har derfor dobbelt statsborgerskab.

Flaget blev indført i 1929. Gult og hvidt, der i heraldikken betegnes "guld" og "sølv", symboliserer pavens åndelige og jordiske herredømme. I det hvide felt ses Den Hellige Stols våbenmærke: den pavelige tiara og Sankt Peters korslagte nøgler i guld og sølv.

• Læs mere om Vatikanstatens nationalflag og Vatikanstatens statsvåben.

Vatikanstaten er et enevældigt valgmonarki, hvis monark er paven. Ved Sede Vacante (når paveembedet er ubesat) indtræder kardinalkollegiet delvist som suveræn i Vatikanstaten.

Pavens udøvende magt over Vatikanstaten forvaltes af Governatorato dello Stato del Vaticano. Den lovgivende magt ligger hos Pontificia commissione per lo Stato della Città del Vaticano. De to statsorganer varetager de opgaver, som i andre stater varetages af en regering.

De to statsorganer er en videreudvikling af en statholder benævnt governatore dello Stato della Citta del Vaticano, som var i fuld funktion i perioden 1929-1939, mens en forfatning og en statsadministration udvikledes i den nyoprettede Vatikanstat. Den første og eneste governatore dello Stato della Citta del Vaticano var lægmanden markis Camillo Serafini (1864-1952). Fra 1939 til 2025 bestod Pontificia commissione per lo Stato della Città del Vaticano kun af kardinaler, og præsidenten for dette organ var også præsident for Governatorato dello Stato del Vaticano.

Den 25. februar 2025 udnævnte pave Frans ordenssøsteren sr. Raffaella Petrini, F.S.E. som præsident for begge statsorganer med tiltrædelse den 1. marts 2025. Sr. Raffaella Petrini, F.S.E. blev dermed den første kvindelige regeringschef i Vatikanstaten.

Vatikanstatens ydre og indre sikkerhed varetages af to forskellige styrker. Schweizergarden (oprettet 22. januar 1506) består af ca. 135 schweiziske lejesoldater, som udgør Vatikanstatens militære forsvar og er pavens livvagt. Politimæssige opgaver løses af det pavelige gendarmeri, der tæller ca. 130 mand. Gendarmeriet varetager også efterretningsopgaver og omfatter en antiterrorenhed.

Vatikanstaten har egne domstole, der dømmer i pavens navn og i henhold til Vatikanstatens lovgivning i såvel civil- som strafferetlige sager. Lovgivningen er præget af italiensk ret. Vatikanstaten har intet fængsel, men råder over tre celler i gendarmeriets bygning. Frihedsstraffe idømt af Vatikanstatens domstole afsones i italienske fængsler.

Vatikanstaten har ikke nogen udenrigstjeneste og har ikke diplomatisk forbindelse med andre stater. Det har til gengæld Den Hellige Stol.

• Læs mere om den pavelige udenrigstjeneste.

Vatikanstaten er hjemsted for Den Hellige Stols medievirksomhed , der omfatter dagbladet Osservatore Romano (grundlagt 1861), Radio Vaticana (1931), der sender nyheder og religiøse programmer på 45 sprog, samt TV-kanalen Vatican Media.

I Vatikanstaten findes bl.a. pavens residens og Vatikanmuseerne.

• Læs mere om Vatikanstatens arkitektur.

Da Rom i 1870 blev det nye kongerige Italiens hovedstad, ophørte Kirkestaten med at eksistere. I de følgende 59 år forlod paverne ikke Vatikanet, men betegnede sig selv som "fanger i Vatikanet" og anerkendte ikke kongeriget Italien. Forholdet mellem Italien og Den Hellige Stol normaliseredes først med oprettelsen af Vatikanstaten i 1929.

• Læs mere om Vatikanstatens historie.

Foruden om Vatikanstaten bruges betegnelsen Vatikanet ofte, mindre præcist, om Den Hellige Stol, kurien, den italienske kirkes ledelse og andre mere eller mindre centrale og veldefinerede organer i den romerskkatolske kirke.

• pave
• Europas lande
• Den Hellige Stol
• Kirkestaten