Vallekilde Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod nord, syd og vest, men er udvidet mod øst. Murene er hvidkalkede og af kløvede kampesten, og de ældste dele af murene er senmiddelalderlige. Hovedindgangen er fra vest gennem en angiveligt middelalderlig muret portal.

Kirken består af et romansk kor med tresidet apsis og skib, opført i rå og kløvede kampesten iblandet en del frådsten. Kirken har spor af et oprindeligt vesttårn fra omkring år 1200. Dette blev omkring år 1400 erstattet af det nuværende tårn samt i senmiddelalderen et sakristi på korets nordside og våbenhuse ud for begge skibets døre. Kirken står hvidkalket.

Til de ældste bevarede bygningsdele hører den tresidede apsis, der har samme bredde som koret. Apsis prydes udvendigt af rundbuede blændinger, dvs. murnicher, mellem svagt fremspringende murpille, såkaldte hjørneliséner. Den østre blænding omfatter desuden et vindue. Korets langmure har ved begge ender liséner. Gavltrekanterne prydes for de flestes vedkommende af glatte kamme og en toptinde. Skibets syddør er bevaret, mens norddøren er opslugt af en arkade til det nordre våbenhus. I korets nordmur er bevaret en tilmuret, relativ lille lysåbning. Af skibets vinduer er der i nord bevaret tre tilmurede, der kan ses som udvendige nicher.

Der har angiveligt været et middelalderligt tårn, som blev fjernet, da man omkring år 1400 opførte det nuværende i kampesten og teglsten. Vestmuren er helt ommuret. Den østre står bevaret i sin oprindelige form med taggavl, som afsluttes med glatte kamme og en spinkel toptinde. Gavlen prydes af en dekoration med fem spidsbuede blændinger.

Sakristiet på korets nordside er opført af marksten og munkesten. Den glatte gavltrekant krones af syv kamtakker. Gavlen er muligvis ommuret.

Søndre og nordre våbenhus er opført af henholdsvis munkesten og marksten i første halvdel af 1500-tallet. Det nordre blev i 1900 indrettet til ligkapel.

I det indre står kirken hvidkalket. Apsis overdækkes af et hvælv, der nærmest, trods den trapezoide planform, må karakteriseres som et tøndehvælv. Hertil kommer en usædvanligt rigt udformet apsisbue. Kirkerummet bærer præg af det sirligt murede, krydshvælvede loft i skibet og koret, som rimeligvis er opført i løbet af 1300-tallet.

Tårnrummet forbindes med skibet af en spidsbuet åbning af teglsten og overdækkes af et muligvis lidt yngre hvælv, der bæres af en spids skjoldbue mod øst og forlæg til de øvrige sider.

Tagværkerne over kirkens oprindelige afsnit er senmiddelalderlige, og de er i hovedsagen endnu bevarede, mens de resterende er samtidige med de respektive tilbygninger.

Af kalkmalerier kan man på triumfbuens underside se en udsmykning fra omkring år 1225. Den viser i buens top en medaljon, hvori Kristus er gengivet med fremstrakte hænder. Han holder en bog og en nøgle. Til hver side herfor vises en mandsperson med glorie, der rækker op. Motivet er sandsynligvis Traditio legis, dvs. Kristi overrækkelse af henholdsvis nøglemagten til Sankt Peter og loven til Sankt Paulus.

Desuden kan man på østvæggen i det søndre våbenhus se en ornamental udsmykning i form af perspektivisk prismemønster i gråt, sort og hvidt fra midten af 1500-tallet.

På nordvæggen i skibets første fag er et kalkmaleri af et krucifiks fra omkring år 1575.

Kirken har bevaret væsentlige inventarstykker fra middelalderen, herunder døbefonten af rødlig granit er fra romansk tid. Den er af den såkaldte Roskildetype.

Som prydelse på alteret tjener kirkens korbuekrucifikset og den tilhørende figurgruppe. Den er fra omkring år 1375. Opstillingen den består af en Kristusfigur samt sidefigurerne Maria og Johannes. Det kan ikke udelukkes, at den grovere skårne Kristusfigur er lidt yngre end sidefigurerne.

I åbningen mellem våbenhus og skib sidder en imponerende jernbeslået dørfløj fra middelalderen.

Forsiden på alterbordet er fra 1575. Det har på de store felter indlagte stjerner af mørktfarvet træ. Det nuværende, oprindelige udseende fik forsiden ved en istandsættelse i 1949.

Ved tårnrummets nordvæg er opstillet den gamle altertavle fra år 1598. Den er arkitektonisk opbygget med fire søjler og et malet midterfelt fra 1929, der viser Kristus på korset.

Få år senere, i 1605, blev prædikestolen opstillet. Prædikestolen er sandsynligvis udført i samme værksted som altertavlen.

Kirkens bænke er fra sidste del af l800-tallet. Der har nygotisk ornament foroven.

I koret hænger en mindetavle fra 1692 over Michael Madsen, sognepræst til Vallekilde og Hørve. Der står blandt andet, at han var ”stærk i lærdom, brændende i nidkærhed, enestående i veltalenhed og storartet i veldædighed”.

I våbenhusets vestvæg sidder en gravsten fra 1638 med en afbildning af Kristus med sejrsfanen i venstre hånd og højre løftet velsignende.

I sakristiets gulv findes en gravsten fra 1652 med fint udhuggede billeder, som viser: Til venstre foroven Matthæus, til højre Johannes, til venstre forneden Markus og til højre Lukas, og imellem de to øvre ses den opstandne Kristus stående på kisten.

Ligeledes fra 1600-tallet er en gravsten i skibet inden for syddøren og en fra 1759 i tårnrummet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vallekilde Kirke på sogn.dk