Valakiet

Mod vest strækker området sig til Donaus strømsnævringer, Jernporten, og mod øst grænser det op til landskabet Dobrogea ved Sortehavet. Rumænerne kaldte tidligere Valakiet for Tara Romaneasca (det rumænske land) som deler sig i to områder: området vest for Olt floden hedder Oltenien og området øst for Olt kaldes Muntenia. Oltenien har mod vest grænse til Banat og Muntenia har mod øst grænse til Dobrogea.

Grænsen mod syd løber langs Donau, der ved grænsen til Banat snor sig i store slyngninger ved Jernporten. Mod Bulgarien i syd løber Donaufloden i en lige linje fra vest mod øst. Efter byen Cernavoda mod øst ligger Donaudeltaet med store rør- og pileskove og småsøer. Adskillige mindre byer har overfart og betjener den vigtige trafik langs floden. Den største del af lavlandet er opdyrket med bl.a. majs og hvede; længst mod øst ligger Baragan sletten, hvor der kunstvandes. Grænsen mellem Valakiet og Moldavien går langs Milcov floden (langs en linje mellem Galati og Focsani).

I bakkelandet ved bjergenes fod dyrkes frugt, grøntsager og vin. Her findes også vigtige olieforekomster, og byerne Ploeşti og Piteşti er vigtige centre for olieproduktionen. En rørledning strækker sig fra feltet ved Donaubifloden Jiu via de to byer til Constanţa ved Sortehavet. Midt i lavlandet ligger hovedstaden Bukarest, der er centrum i Rumæniens største by- og industriområde, og vest herfor en anden storby, Craiova.

Valakiet regnes for den første rumænske statsdannelse. Et fyrstendømme konsolideredes under Basarab 1., der i 1330 tilføjede den ungarske konge et sviende nederlag. I 1359 gav patriarken i Konstantinopel sin velsignelse til oprettelsen af det første rumænske metropolitsæde i Valakiets hovedstad, Curtea de Argeş. Økonomisk profiterede fyrstendømmet af transithandelen mellem Centraleuropa og Sortehavet. Efter nederlaget til osmannerne i det blodige slag ved Rovine 1395 måtte Valakiet for første gang betale tribut til sultanen. I 1400-tallet kom det til flere oprør mod sultanen, bl.a. under den berygtede fyrste Vlad Tepes med tilnavnet Dracula. Under fyrst Mikael den Tapre (1558-1601) lykkedes det kortvarigt at skabe et Storrumænien, men derefter blev Valakiet igen en osmannisk vasalstat. I 1862 blev det forenet med Moldavien under navnet Rumænien.

• Rumæniens historie 1859-1945