Vaira Vīķe-Freiberga, f. 1.12.1937, lettisk politiker, præsident 1999-2007. Vaira Vīķe-Freibergas familie flygtede fra Letland i slutningen af 2. Verdenskrig. Hun blev uddannet psykolog i Canada og var 1965-98 professor ved Montréal Universitet. Desuden var hun aktiv i lettiske flygtningeorganisationer. I 1998 vendte hun tilbage til Letland, og ved præsidentvalget året efter blev hun af socialdemokraterne opstillet som kompromiskandidat i anden valgrunde i parlamentet og opnåede valg. Selvom præsidentens rolle hovedsagelig er af ceremoniel karakter, har hun formået at skabe sig en stærk politisk position og blive landets mest populære politiker. I 2003 blev hun genvalgt af parlamentet til en sidste embedsperiode på fire år. Vīķe-Freiberga var i 2009 kandidat til posten som præsident for Europarådet, men det blev Herman Van Rompuy der fik embedet.
Vaira Vīķe-Freiberga
Faktaboks
Vaira Vīķe-Freiberga
- Født
- 1. december 1937
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.