Vålse Kirke

Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.

Kirken er smykket med mange af sine oprindelige detaljer. På korets og skibets ydre ses forskellige pyntelige savskifter, liséner og friser langs gesimserne.

Kirkens to oprindelige døre i skibet ses endnu og er udført med et stort fremspring omkring portalerne. Kun den søndre dør er i dag i brug. Også en dør i korets sydside (en såkaldt præstedør) kan endnu anes. Enkelte af kirkens oprindelige rundbuede vinduer ses endnu i murværket.

I senmiddelalderen, vel i første del af 1500-tallet, blev kirkens kraftige tårn opført af teglsten. Tårnet er meget anonymt i sit formsprog og bærer et pyramideformet tag.

Fra omtrent samme tid stammer kirkens våbenhus, hvis gavl er udført med tinder langs gavlkammen.

I renæssancen fik kirken en række markante stræbepiller.

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. Kor, skib og tårn fik indsat hvælv i senmiddelalderen, mens våbenhuset har fladt træloft.

Kirkens ældste inventarstykke er det murede alterbord, der er samtidigt med den ældste kirkebygning. Også altertavlen er fra middelalderen. Dette er en gotisk trefløjet skabsaltertavle fra 1400-tallets slutning, bestående af et midtfelt med motiv af korsfæstelsen flankeret af to fløje med helgenfigurer. Tavlen har en vi lighed med tavlen i Brarup Kirke. Tavlen er i 1703 blevet let modificeret og fik monteret et topstykke.

Døbefonten af romansk granit er fra kirkens opførelsestid og bærer udhugne ornamenter.

Kirkens to klokker er senmiddelalderlige; den ene er støbt i 1490 og den anden dateres bredt til 1400-tallet.

Prædikestolen er fra 1631 og udført af den lokale snedkermester Jørgen Billedsnider. Prædikestolen består af fire udskårne fag (oprindeligt fem) og har ligheder med prædikestolen i Nakskov Kirke. Lydhimlen, der er et tilsvarende fornemt snitværk, er samtidig.

Dele af kirkens stoleværk (i kirkens nordside) er ligeledes fra renæssancen (ca. 1610).

Altersølv, alterstager og dåbsfad er fra 1600-tallet.

I kirken findes en række forskellige gravminder fra 1600- og 1700-tallet i form af gravsten primært lagt over forskellige præster.